Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horrebow, Otto, 1769-1823, theologisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1813 ægtede han Enken Sophie Frederikke Grüner, f. Kroll (d. 1814).
– H. var utvivlsomt en begavet Mand, han fik, hvad den Gang
var ualmindeligt, Udmærkelse til theologisk Embedsexamen, og han
havde adskillige Evner, der gjorde ham skikket til at være
Forfatter eller egentlig rettere Journalist. I omtrent 10 Aar vakte
han stor Opsigt, men derefter forsvinder han næsten helt, saa vi
knap have tarvelige Efterretninger om hans Liv.
Ved at læse Voltaire var han tidlig bleven ført bort fra
Kristendommen, og da han som Kandidat gik paa Balles homiletiske
Kursus, skrev han samtidig i «Samleren» Artikler, der, siger
Balle, «under Skin af at gjøre Jesus til en blot Fornuftfilosof, i
Grunden omskabte ham til en Bedrager à la Muhammed». Hans
Standpunkt var den reneste og fladeste Lyksalighedslære; vi stræbe,
siger han, «alle efter at nyde og udbrede Lyksalighed». Vejen
hertil er ganske vist vist i Jesu Religion, men denne er forfalsket
fra Begyndelsen af; ikke blot det gamle Testamente indeholder de
uværdigste Forestillinger om Gud, men det samme er Tilfældet
med det nye. Det var hans Hensigt at fremstille denne Jesu
Religion i sin Renhed som ét med Fornuftens Religion, der kan
indbefattes i de 3 Ord: Gud, Dyd og Udødelighed. H. lod sig ikke
bestikke af, at mange Theologers Lære den Gang nærmede sig til
hans egen. Han angreb Bastholm og H. G. Clausen lige saa vel
som Biskop Balle, men det var dog mod denne, Hovedslaget stod.
Hans første Angreb paa Balle var, da han 1796 i Anledning af
dennes Bibellæsninger skrev en Piece: «Harlekin Præst», der kun
udmærker sig ved sin Plumphed. Det næste Aar overtog han
Redaktionen af Ugeskriftet «Jesus og Fornuften», der allerede var
begyndt Aaret i Forvejen, men den Gang udgivet af «en anden
berømt Mand», der dog havde maattet standse Udgivelsen, da
nogle faa Numre vare udkomne. Mod dette og andre Tidsskrifter
af lignende Art skrev da Balle sit: «Bibelen forsvarer sig selv»,
og nu var Striden staaende. Begge Modstandere vare utrættelige,
H. ikke blot paa Prosa, men ogsaa paa Vers, som han skrev ret
flydende, men Udbyttet var kun ringe. Alt løb ud i Enkeltheder,
i Tvist om Forklaring af dette eller hint Skriftsted og om
Ægtheden eller Uægtheden af dette eller hint Skrift. Man forbavses
ved at læse denne lange Polemik over, at det ikke kunde lykkes
Balle at fremstille selve Princippet i Striden; han stod dog langt
nok fra H. til, at dette ikke vilde have været saa vanskeligt. Men
ogsaa han talte jo om Lyksalighed, og det blev ikke klart, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
