Print (PDF) - On this page / på denna sida - Hoskiær, Otto Valdemar, f. 1829, Officer - Hostrup, Jens Christian, 1818-92, Digter og Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han blev Kommandør af Danebrog af 2. Grad i 1888 og erholdt ved sin Afgang af Krigstjenesten i 1890 Kommandørkorset af 1. Grad. -- Han døde 23. Juni 1895. Tychsen, Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset 1684-1893 S. 98. Stamtavle ov. Fam. Hoskiær (1889) S. 12. V. E. Tychsen. </chapter><chapter name="Hostrup, Jens Christian, 1818-92, Digter og Præst"> Hostrup, Jens Christian, 1818-92, Digter og Præst. Faderen, Peder H., der døde (1830) som Justermester i Kjøbenhavn, var «en livlig og velbegavet ung Mand, der spillede Violin og skrev ganske nette Vers». 1813 ægtede han Ane Lene Johanne Ingemann (d. 1864), Enke efter Lars Swane I., Digteren B. S. I.s Broder; hun var Datter af en Sognepræst Irgens, der var født i Norge. Jens Christian H. er født i Kjøbenhavn 20. Maj 1818. Faderen lærte tidlig ham og hans Søskende alle de Sange, han kunde, saa de bleve «en syngende Børneflok». Om Sommeren havde de deres Legeplads i «Kirsebærgangen» med den høje Voldskrænt og de bredkronede Træer. Blandt de Bøger, der grebe ham stærkest som Barn, fremhæver han Ingemanns «De underjordiske», Holbergs «Niels Klim» og Æventyret om Aladdin (i en tysk Bearbejdelse). 12 Aar gammel mistede han sin Fader, og der kom nogle trange Aar for Familien. Da man ikke troede, han duede til noget praktisk Arbejde, blev det besluttet at lade ham gaa den studerende Vej. 1831 blev han optagen i Metropolitanskolen, hvor han snart fik Friplads og Stipendier. Han var en frisk og frejdig Natur, der tog livlig Del i alle Drengelege og altid havde «et glædestraalende Ansigt». Paa den Tid stiftede han Bekjendtskab med Oehlenschlägers Digtning; hidtil havde han anset Ingemann for vor største Digter, men da han ved et Tilfælde havde faaet fat paa «Nordens Guder», følte han sig hurtig overbevist om, at Oehlenschläger var «den største Digter i Verden», og det blev ham, som først lærte H., «hvad Poesi var». Lysten til selv at digte vaagnede tidlig hos ham. Da han som 14aarig Dreng viste sin noget ældre Ven F. L. Liebenberg nogle poetiske Smaaforsøg, spaaede denne ham med Sikkerhed en Fremtid som dansk Digter. I Skolen fik han et skrevet Tidsskrift sat i Gang, blandt hvis Medarbejdere vare Kristian Mantzius, den senere bekjendte Skuespiller, og B. J. Fog, senere Sjællands Biskop. 1837 fik han Examen artium. Under sin Forberedelse til Philosophicum hørte han H. L. Martensen, der i Poul Møllers Sygdom holdt Forelæsninger over Filosofi, og den «Begyndelsesfriskhed», der var over den unge Licentiat, greb H. saa stærkt, at da Martensen (1838) kom ind i det theologiske Fakultet, følte han, der endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
