Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hostrup, Jens Christian, 1818-92, Digter og Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folkevandrings Tid, hvori hele Lag i Samfundet, der hidtil vare holdte
tilbage i Dunkelheden, nu brøde frem for at erobre deres Plads i
Udviklingen». Det var ud af denne Følelse, at hans Stykke blev
til, og da særlig Hovedfiguren, Aage. H. havde lovet Kasinos
Direktør en Æventyrkomedie og overlod ham da dette Arbejde;
det blev opført i Foraaret 1852, men næsten alle Opførelserne bleve
ledsagede af Pibekoncerter, da «Flyvepostens» Redaktør, E. Meyer,
troede, han var bleven portrætteret i Grønholt. I Sæsonen 1868-69
kom Stykket frem paa det kgl. Theater. 1852 deltog H. i
Upsalensernes Tog til Christiania, og i Okt. s. A. forlod han Danmark
for med offentlig Understøttelse at foretage en Rejse til Syden.
Hovedopholdet var i Rom, hvor han blev i omtrent 3 Maaneder;
midt i Maj 1853 var han igjen hjemme i Danmark.
Den følgende Tid er en bevæget Overgangsperiode i H.s Liv.
En Aften i det kgl. Theater (i Begyndelsen af 1849) havde
Oehlenschläger forestillet ham for Hauch, i hvis Hus han efterhaanden
blev en jævnlig Gjæst; han følte sig mere og mere fængslet af en
af Døtrene, Christiane Georgine Elisabeth (f. 5. Okt. 1832), med
hvem han blev forlovet i 1854, og som kom til at spille en
betydelig Rolle i hans Liv. Det sidste Aar, han levede, skrev han
om hende: «alting har hun med mig delt – hun har gjort mit
Halvliv helt». Allerede hans Forlovelse gav Anledning til, at han
trak sig noget tilbage fra Studenterlivet og Kammeraterne. I samme
Retning virkede en anden Omstændighed. Ved Læsning af S. Kierkegaard
kom han ind i religiøse Anfægtelser, saa at han blev greben
«af en asketisk Frygt for at give sig hen til jordisk Livsglæde»
(jvfr. Digtet «Min Udsigt»). Disse Anfægtelser varede ganske vist
kun kort, men efterlode en alvorligere Stemning i hans Sjæl. Det
var under disse bevægede Forhold, at han digtede «Drøm og Daad,
romantisk Lystspil i 4 Akter» (1854). Dette Stykke er, siger H. i
et Brev fra den Tid, «skrevet ud af et i mange Maader bevæget
og kæmpende Hjærte». Tanken i det er, «at et kraftigt
Manddomsliv forudsætter en Ungdom, hvis Livsopgave i Fantasien træder
Mennesket i Møde og kalder ham til Kampen derfor». Dette
Arbejde betegner, at H. nu selv staar ved Indgangen til sin
Manddomstid. Det Spørgsmaal trængte paa hos ham: hvad skal din
Livsdaad være? Nogle Aar tidligere havde han erklæret, at han
med Fornøjelse vilde sælge sin theologiske Embedsexamen for 100 Rdl.;
men 1853 skriver han i et Brev: «Mit Maal er nu snarest muligt
at blive Præst», skjønt «jeg har meget tilbage at gjøre, inden jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
