- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
134

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Howitz, Frantz Johannes August Carl, f. 1828, Læge - Howitz, Johan Christian Georg, f. 1821, Ingeniør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Betydning. 1871-74 var han Censor ved den
lægevidenskabelige Examen, 1872 erholdt han
Professortitelen. 1877 kaldte han sammen med flere
andre fremragende Specialister fra de nordiske
Lande Tidsskriftet «Gynækologiske og obstetriciske
Meddelelser» til Live og har derefter været dets
Hovedredaktør, ligesom han selv deri har indført
betydningsfulde Afhandlinger paa sin Specialitets
Omraade. 1884 fungerede han som selvskreven Præsident
for den gynækologiske Sektion af den internationale
Lægekongres i Kjøbenhavn. 1892 publicerede han et
større populært Skrift, en Sundhedslære for Kvinder,
der har gjort megen Lykke hos Publikum, er udkommet
i gjentagne Oplag og er blevet oversat i flere
fremmede Sprog. – Fra 1865-82, i hvilket Aar han tog
Bopæl i Frederiksberg, var han Borgerrepræsentant i
Kjøbenhavn.

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg.

Jul. Petersen.


Howitz, Johan Christian Georg, 1821-1900, Ingeniør.
H. blev født 19. Okt. 1821 paa Bremersvold
og er en Broder til den foregaaende. I 1840 blev
han Student fra Vordingborg og i 1846 polyteknisk
Kandidat. Efter en Studierejse i 1847 fortsatte han
her hjemme sine Studier under Professor Hummels
Vejledning og blev, efter i 1849 at have taget
Landmaalerexamen, i 1850 ansat som Assistent ved
Kjøbenhavns Vandværk for senere at deltage i Bygningen
af Kjøbenhavns Gasværk, hvis Bestyrer han har været
fra 1858-92. Med udmærket Dygtighed har han i denne
lange Aarrække ledet dette vigtige Anlæg, der efter
hans Planer efterhaanden er udvidet til sin nuværende
betydelige Størrelse, og hvis økonomiske Drift har
været af stor Betydning for Kjøbenhavns Kommune. Ideen
at anvende Myremalm til Rensning af Gas, som nu er
iværksat i en Mængde Gasværker, ogsaa i Udlandet, og
har nedbragt Udgifterne ved Rensning til en Fjerdedel
af den tidligere Bekostning, skyldes H. Men ogsaa
uden for sin snævrere Embedsgjerning udfoldede han
en betydelig Virksomhed. I danske og svenske Byer er
efter hans Planer anlagt 17 Gasværker, og hans Ideer
til Anvendelse af forskjellige hidtil upaaagtede
Stoffer have givet Anledning til Udviklingen af
forskjellige betydningsfulde Industrier, hvoraf skal
nævnes Anvendelsen af den bornholmske Kalksten,
Tilvirkningen af slemmet Kaolin og Udnyttelsen af
Skaanske Lerarter og Kul ved Lervare fabrikken i
Skromsberga i Skaane. Ogsaa i Anvendelsen af den
grønlandske Kryolith har han haft en væsentlig Del. –
I 1853 ægtede han Ida Sophie Pullich (f. 1823). Ved sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:21 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/8/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free