Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huitfeldt, Arild, 1546-1609, Rigskansler, Historieskriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indløsningssummen ikke var til Rede, gave de Afkald paa Godset
og Renten af den nævnte Sum i 3 Aar, indtil Indløsningen kunde
ske. Derimod gjaldt det for dem om at hævde Lillø Gaard og
Gods for deres Moder, dem selv og deres 2 Søstre. De havde jo
paa Børge Trolles Forlangende maattet fraskrive sig Arveretten til
dette Gods, som Morbroderen ønskede skulde tilfalde en tidligere
afdød Broders (Niels Trolles) Børn. Det kom da til Proces.
Huitfeldternes Paastand var, at de som umyndige og tvungne af deres
Værge ikke lovlig kunde fraskrive sig en Arv, der endnu ikke var
falden. Denne Paastand blev kjendt gyldig af Kongen og Rigets
Raad, hvorpaa Lillø tildømtes Fru Øllegaard og hendes Børn
(11. Juni 1572), som derefter toge Laasebrev paa Moderens Arvegods.
Fru Øllegaard Trolle og hendes Børn ejede nu Berritsgaard
paa Laaland og Lillø med Odersbjærg i Gers Herred i Skaane
foruden en Mængde Strøgods og den Pantesum, de havde til gode for
St. Agnete Kloster og andet Gods, Børge Trolle havde haft i
Pant for Forstrækninger til Kronen. Saa længe Moderen levede,
forbleve de i Sameje uden at foretage Skifte. Berritsgaard
betragtedes dog nærmest som A. H.s Ejendom, hvortil han skrev sig
1573-75. Da Herluf Trolles Enke, Fru Birgitte Gjøe, døde 1574,
arvede Fru Øllegaard efter sin Broder en Del Penge, noget
Jordegods samt en Mængde Dokumenter, Manuskripter og Diplomafskrifter
til Danmarks Historie, som Herluf Trolle med Flid havde
samlet. Disse skrevne Sager bleve nu A. H.s Ejendom, og da
hans Interesse gik i samme Retning som Morbroderens, fortsatte
han Indsamlingen med saa megen Kraft og Skjønsomhed, at det
derved blev ham muligt senere at udgive det betydningsfulde
Historieværk, der vil sikre ham et uforgængeligt Navn.
En mindre behagelig Arv for H. var Processen om Lovligheden
af Herluf Trolles og Birgitte Gjøes Donation til Herlufsholm
(s. VI, 61), navnlig da denne Retssag syntes at tage en baade for
Stiftelsen og for H. og hans Medarvinger meget ufordelagtig
Vending. Ved Herredagsdom af 21. Okt. 1575 lykkedes det dog
endelig at faa det truende Spøgelse nedmanet for stedse. – Da
H.s Moder døde 1578, skiftede han med sine Søskende, ved hvilken
Lejlighed han fik Lillø (som han for øvrigt allerede i flere Aar
havde skrevet sig til) og Broderen Berritsgaard.
Nogle Aar efter H.s Indtrædelse som Sekretær i Kancelliet
forfremmedes han (1573) til øverste Sekretær, en saare
indflydelsesrig Stilling, især for en saa ung, næppe 27aarig Mand. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
