Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huitfeldt, Arild, 1546-1609, Rigskansler, Historieskriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som en Fader og for Enken en omhyggelig Lavværge og en
deltagende Ven. 1585 skjænkede han sin Broders Børn Lillø Hovedgaard
og Gods og forbeholdt sig kun selv det mindre Odersbjærg, hvortil
han siden skrev sig, men hvor han dog aldrig boede,
hvorfor han heller ikke lod nogen Hovedbygning opføre der.
Derimod støttede han Svigerinden med Raad og Daad, da hun 1586
opførte den skjønne Hovedbygning paa Berritsgaard. Aarsagen,
hvorfor H. allerede i levende Live gav sin Broders Børn Lillø, var
vistnok den, at han vilde bevare denne Ejendom i sin Slægt,
medens den ellers stod Fare for at gaa over til Galterne eller
Ulfeldterne, i hvilke Slægter hans Søstre vare indgiftede.
1583 forlenedes H. med Laholm Slot og Len i Sønderhalland
og med et Kanonikat i Lund, medens han afstod St. Hans Kloster
i Viborg. S. A. blev han som Slægtning af Herluf Trolle
Skoleherre for Herlufsholm, et Hverv, som han forestod indtil sin Død,
og hvortil han egnede sig godt, da han, uddannet af Mænd som
Hans Mikkelsen og Sturm, vel formaaede at skjønne, hvad der var
til Skolens Tarv. Han forøgede Lærernes Tal; men de indskrænkede
Midler, som vare til Raadighed, tillode dog ikke store Foretagender
og navnlig ikke at lønne Lærerne saaledes, at de kunde blive der
længere, end til noget andet og bedre tilbød sig for dem. For
øvrigt søgte H. som øvet Jurist paa bedste Maade at sikre de
Besiddelser og Rettigheder, som tilkom Stiftelsen, men som især
ved tilgrænsende Lodsejeres Overgreb vare udsatte for at forringes.
1586 fik H. Sæde i Rigsraadet og blev tillige Rigens Kansler,
hvorved han stilledes i Spidsen for Landets Justitsvæsen. Samtidig
ombyttede han Laholm med Tryggevælde Len. Som Løn for det
Arbejde, Rigskanslerembedet medførte, aflagdes han med vor Frue
Provsti i Odense, et ret anseligt Beneficium, hvorunder Frue Kirke
i Odense og Gamborg Kirke i Fyn hørte, for hvilke H. da blev
Patron. S. A. afstod han Søndmøre Len. Fra nu af træffe vi H.
hyppig fungerende i kgl. Kommissioner, ligesom han var Justitiarius
paa de kgl. Retterting. Kongens Kansler Niels Kaas og H. vare
de eneste af Rigsraadet, der stode ved Frederik II’s Dødsleje paa
Antvorskov 4. April 1588. Dagen efter udfærdigede H. i Forbindelse
med N. Kaas og Christoffer Valkendorf, der imidlertid var
kommen tilstede, de første offentlige Breve angaaende Kongens
Død; og kom H., der var det yngste Medlem af Rigsraadet, end
ikke ind i det saakaldte Regeringsraad i Christian IV’s
Mindreaarighed (1588-96), saa kom han dog i dette Tidsrum til jævnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
