Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huitfeldt, Arild, 1546-1609, Rigskansler, Historieskriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kopiering af de talrige gamle Dokumenter, der ere indførte i
Krønniken, at hans Stil (hvad han for øvrigt selv indrømmer)
ingenlunde er den bedste og langt fra kan maale sig med Chr.
Pedersens eller And. Vedels, at hans historiske Kunst just ikke er stor,
at han jævnlig har været alt for dristig, naar det gjaldt at drage
Forbindelseslinjer mellem de enkeltstaaende, løsrevne, undertiden
endog modstridende Efterretninger fra Fortiden – kort sagt, at det
har manglet ham paa Kritik og paa adskilligt andet, som nødig
maa savnes i et Historieværk og dog beholder N. M. Petersen vel
Ret, naar han siger, at H.s Krønnike, «sine mangfoldige Mangler
uagtet, næsten maa anses som et Underværk». Dens Ros skal
alle Dage være, at den er udsprungen af en levende Kjærlighed til
Fædrelandet og en ærlig Stræben efter at finde og fremstille den
historiske Sandhed.
Længe forholdt Efterslægten sig absolut beundrende over for
«Arilds Krønnike». Gamle A. H. havde sagt det, og dermed var
Sagen afgjort. Men da den historiske Kritik først var kommen til
Orde ved Gram, begyndte man at skjønne, at selv H. trængte til
at efterses i Sømmene. I vore Dage, da Kritikken er bleven
højrøstet, ere H.s Skrøbeligheder traadte klarere for Lyset end nogen
Sinde tilforn; dog have selv de, der gik videst i Kritikken, givet
den gamle Historieskriver, hvad der tilkom ham, nemlig en varm
Anerkjendelse af, at det er et «Kæmpeværk», han har udført.
«Aldrig har, hverken før eller senere, Kjendskabet til Danmarks
Fortid gjort et saa umaadeligt Skridt fremad som ved H.s
Arbejde», siger Kr. Erslev, og Eftertiden vil næppe ændre denne
Dom, hvor meget den end vil finde at rette i det Værk, der er
det rette Mindesmærke paa H.s Grav.
En Del af H.s haandskrevne Samlinger blev i Følge højere
Befaling 1617 af hans Søstersøn Christoffer Ulfeldt til Svendstrup
afleveret til Universitetsbibliotheket, hvor den 1728 gik op i Luerne.
De værdifuldeste Manuskripter, H. havde ejet, bleve dog i over
100 Aar i privat Eje, og disse ere for største Delen endnu bevarede.
– Da man 1652 lod H.s Historie, der oprindelig var udkommen
i Kvart, gjenoptrykke i 2 Foliobind, forsynede med et kobberstukket
Billede af Forfatteren, satte Vitus Bering derunder nogle latinske
Vers i hans ejendommelige, «vitre» Stil, deriblandt følgende:
Huitfeldt har skrevet, hvad andre har gjort; men hvad </i>han</i> haver udført,
granske vil kommende Slægt, saa længe Danmark bestaar.
Hofman, Dsk. Adelsmænd I.
Folkekal. f. Danmark 1866.
H. F. Rørdam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
