- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
172

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hummel, Christian Gotfried, 1811-72, Polytekniker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Hummel, Christian Gotfried, 1811-72, Polytekniker,
er født 17. April 1811 i Kjøbenhavn. Faderen, Christen Jensen H., var
Tømmerformand paa Holmen, Moderen, Ane Margrethe, var født
Kragh. Barndommen tilbragte han i Hjemmet i Nyboder, hvis
Drengeskoles tarvelige Undervisning næppe har været videregaaende
end Nutidens Landsbyskolers. Efter endt Skolegang blev han
Tømmerlærling paa Holmen og samtidig Elev af Skibsbygningsskolen,
i det han besøgte Skolen de 4 Dage i Ugen og i de 2 andre
lærte det praktiske Skibsbyggeri. I 1829 blev han Tømmermand,
men vedblev at være Elev af Skibsbygningsskolen. Hans Flid og
Dygtighed her paaskjønnedes derved, at han i 1833 blev ansat som
Underassistent ved Søetatens Konstruktionskammer. I 1829 var
imidlertid den polytekniske Læreanstalt bleven oprettet, og i 1831
underkastede han sig Forberedelsesexamen og blev Examinand.
Medens han samtidig arbejdede paa Holmen og underviste i de
Massmannske Søndagsskoler, samt fra 1833 tillige i Waisenhuset,
studerede han paa Læreanstalten og naaede allerede i Foraaret 1834
at blive polyteknisk Kandidat i Mekanik. De Klager, der havde
lydt over den Maade, hvorpaa Maskinlæren hidtil var foredraget,
og over Mangel paa Forbindelse mellem Maskinlæren og
Tegneundervisningen, gave Stødet til et Personskifte i Læreanstaltens
Lærerpersonale, hvorved H. 17. Nov. 1835 blev konstitueret som Docent
i Maskinlære. Forinden han begyndte sine Forelæsninger, foretog
han i Løbet af et halvt Aar en Rejse til Tyskland for at gjøre sig
bekjendt med Forholdene paa andre tekniske Undervisningsanstalter.
Han foranledigede snart Indførelsen af forskjellige Forbedringer i
de ham underlagte Undervisningsfag, og hans Konstitution afløstes
i 1838 af Beskikkelse til Lektor i Maskinlære og tillige til Lærer i
Tegning, ligesom han blev Medlem af Læreanstaltens Bestyrelse.

Først da opgav han sin Ansættelse ved Holmen; men mange
andre Virksomheder lagde samtidig Beslag paa hans Evner og Tid.
I 1838-39 redigerede han Industriforeningens Tidende, og 1837-38
udgav han sammen med Ursin «Nyt Magasin for Kunstnere og
Haandværkere». I 1840 overtog han at docere Mathematik for de
forststuderende, der indtil Oprettelsen af Landbohøjskolen bleve
underviste paa Polyteknisk Læreanstalt. Fra 1843 var han tillige
bleven Inspektør ved denne og gjorde sig fortjent ved at skaffe
Orden i Anstaltens Regnskabsvæsen, men maatte atter opgive dette
Hverv, da han 1845 med Universitetsdirektionens Samtykke overtog
Embedet som Vandinspektør i Kjøbenhavn, efter at han i et Par

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free