- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
177

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hurtigkarl, Frederik Theodor, 1763-1829, Retslærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev 1733 Kommerceraad, 1749 Agent med Justitsraads Rang, 1753
Etatsraad og døde i Kjøbenhavn 16. Okt. 1775 i sit 79. Aar. Af
sin Formue, hvortil henregnedes hans Gaard i Bredgade og en
Ejendom i Lyngby, testamenterede han Fjerdedelen til lige Deling
mellem katholske, lutherske og reformerte fattige.

G. L. Grove.


Hurtigkarl, Frederik Theodor, 1763-1829, Retslærd,
fødtes 3. Nov. 1763 i Sorø, hvor Faderen, Svend H., var Inspektør ved
Akademiet; Moderen var Marie f. Fjellerup. H. opdroges hjemme
indtil Faderens Død 1765, kom saa et Aar i det Klinchske Institut
i Kjøbenhavn og blev her fra Student 1779. Efter at han det næste
Aar havde taget filosofisk Examen, studerede han Filologi, lagde
sig særlig efter det latinske Sprog og den gamle Historie og blev
1784 Cand. philol. Derpaa studerede han Lovkyndighed, blev
juridisk Kandidat 1788 og opholdt sig som Alumnus paa Borchs
Kollegium, hvor han navnlig beskæftigede sig med juridisk Manuduktion
og skrev et Par Disputatser («Diss., qva pauca qvædam Juris
Mosaici argumenta cum legibus Danico-Norvegicis privatis conferuntur»,
1788-89, og «De servitutis, qvæ inter majores nostros invaluit,
indole», 1791). 1790 blev han efter Konkurrence med H. M. Lange
og J. L. Rottbøll Notarius ved det juridiske Fakultet, 1791 Fakultetets
Adjunkt, 1798 Professor juris extraordinarius, 1804 Professor ordinarius
og Assessor i Konsistorium, 1806 Inspektør ved Kvæsturen.
1811 udnævntes han til virkelig Etatsraad. 1809-10 og 1818-19
var han Universitetets Rektor. H. var ikke gift. 1. Dec. 1829
døde han i Kjøbenhavn efter et apoplektisk Anfald.

H. anerkjendes som en dygtig, praktisk Jurist og som en
aarvaagen og uegennyttig Bestyrer af Universitetets Midler. Ved sin
levende Retfærdighedsfølelse og fordringsløse Ligefremhed vandt han
sig mange Venner. Som Universitetslærer docerede han navnlig
Romerret, Søret og Handelsret. I Datidens juridiske Tidsskrifter
findes forskjellige Betænkninger fra hans Haand og navnlig en
Afhandling i «Jurid. Arkiv» I: «Om den ældre norske og danske
Lovgivning angaaende Søkrigsvæsenet» (Universitetsprogram 1798,
oversat af Chr. Krogh). Sit Hovedværk, «Den danske og norske
private Rets første Grunde», naaede han ikke at fuldføre; der
udkom kun 1. Del (1813), 2. Dels 1. og 2. Bind (1814 og 17) og
4. Dels 1. Bind (1820). Der ankes over, at han i dette Arbejde
for stærkt fulgte Nørregaards Fremstilling og ikke havde holdt
Skridt med Videnskabens Udvikling. Ørsteds Arbejder, navnlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/8/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free