Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvid, Jacob, 1713-82, Præst - Hvid, Mads Ibsen, -o. 1575, Præst og Herremand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvid, Jacob, 1713-82, Præst,
blev født i Gimlinge (ved Slagelse), hvor Faderen, Jubellæreren Jens H. (d. 1760),
var Præst; Moderen hed Margrethe f. Smidt. 12 Aar gammel kom han i
Herlufsholms Skole, hvorfra han dimitteredes 1729. Efter at have taget
Attestats 1733 levede han i mange Aar i Kjøbenhavn som Manuduktør,
indtil han 1748 af C. A. Plessen blev kaldet til Kapellan i
Fodby ved Næstved; der fra forflyttedes han 1756 til Sognepræst i
det nærliggende Kvislemark og Fuirendal og blev snart efter Herredsprovst.
10 gode Aar tilbragte han her, indtil han 1766 kom til
Kjøbenhavn som Sognepræst ved vor Frelsers Kirke, hvorfra han
atter 1773 forflyttedes til Frue Kirke, og han virkede her som
Stiftsprovst til sin Død, 1. Sept. 1782. Siden 1779 havde han haft Sæde
i General-Kirkeinspektionskollegiet. Han har ikke efterladt Skrifter,
men var yndet som Prædikant og roses for sin Omsorg for de
fattige. Ved sine Indsamlinger brugte han gjærne det Udtryk:
«Jeg kommer igjen», hvorfor det længe var et Mundheld i Hovedstaden:
«Jeg kommer igjen, sagde Provst Hvid». Han var gift
med Maren f. Wulff (d. 1784), som var 20 Aar yngre end Manden.
B. Suhr, Vor Frelsers Kirke S. 40 f.
Lærde Efterretn. 1782, Nr. 44.
A. Jantzen.
Hvid, Mads Ibsen, –o.1575, Præst og Herremand.
Han forekommer som Vicarius ved et Alter i St. Mikkels Kirke i Ribe,
inden han 1535 drog til Wittenberg for at studere. Her tog han
sikkert Magistergraden. Nogen Tid efter sin Hjemkomst blev han
Præst i Holstebro (senest 1543). Vikariatet i Ribe beholdt han
fremdeles. 1544 ægtede han en adelig Dame, Lene Olufsdatter (Gyldenstjerne),
der boede paa Estvadgaard, som hun ejede en Part af.
Et saadant Ægteskab hørte i hin Tid til det usædvanlige og førte
i Regelen til, at vedkommende adelige Kvinde blev forstødt af sin
Slægt og mistede baade Gods og Arveret. M. H. var imidlertid
saa heldig at vinde Forsvar hos Kongen, og siden forstod han med
megen Snildhed, om end gjennem fast utallige Processer, i det
væsentlige at hævde sin Hustrus Rettigheder, saa han ikke blot
paa hendes Vegne en Tid var Medejer af Estvadgaard, men ogsaa
ved en hende tilfalden Arv blev Ejer af Nørgaard i Bælum Sogn
og fik Part i Sostrup (nu Benzon). Præstekaldet l Estvad og
Rønbjærg maa han have besiddet samtidig med det i Holstebro, skjønt
det ikke lod sig gjøre, at én Mand kunde betjene begge Embeder,
og han altsaa maa have holdt Kapellan til Besørgelse af det ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
