Print (PDF) - On this page / på denna sida - Hübertz, Jens Rasmussen, 1794-1855, Læge og historisk Samler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter at Læretiden var udløben, rejste han til Norge, hans Faders Fødeland, og fik Ansættelse paa et Kontor i Drammen. Hans Ulyst til Handelen og hans Tørst efter Kundskab og Videnskab bleve efterhaanden for store; han opgav sin Stilling og rejste til Kjøbenhavn, hvor det lykkedes ham at erholde en kongelig Understøttelse til at studere. 1819 tog han Examen artium og 1824 den medicinske Examen. De følgende Aar var han medicinsk Kandidat paa Frederiks Hospital; i Vinteren 1826-27 fungerede han som Epidemilæge i Horns Herred i Anledning af en udbrudt alvorlig Blodgangsepidemi og gjorde de herved indvundne Erfaringer litterært frugtbringende i «Bibl. f. Læger» ligesom ogsaa til Udarbejdelse af en Doktordisputats, som han 1828 forsvarede i Kiel. 1827-32 virkede han som privat praktiserende Læge i Ærøskjøbing, 1832-38 i Aarhus. 1838 udnævntes han til Læge ved Hospitalet og Fattigvæsenet i Aalborg. 1841-42 foretog han en videnskabelig Udenlandsrejse med offentlig Understøttelse. Hans videnskabelige og litterære Virkelyst begyndte nu at give sig fremtrædende Vidnesbyrd i statistiske, topografiske og historiske Arbejder, til Dels ganske uden for Lægevidenskaben, men til Dels ogsaa med væsentlig Tilknytning til denne. En ganske særlig levende Interesse viste han Sindssygevæsenet i Danmark, og de Oplysninger, han fremkom med, hovedsagelig paa statistisk Grundlag, de talrige større og mindre Indlæg fra ham, oftere i Dagspressen og af kritisk-polemisk Natur, bidroge ikke lidt til at aabne Almenhedens Øjne for de store Brøst, som her vare tilstede, og den store Samfundsopgave, der krævede Løsning, nærmest efter Forbilledet fra andre Lande. Navnlig efter at han 1844 havde opgivet sin Stilling i Aalborg og var flyttet til Kjøbenhavn, helligede han sig ganske sin litterære og reformatoriske Virksomhed, der i øvrigt, da Ledelsen af Reformbevægelsen paa det egentlig psykiatriske Omraade væsentlig var gaaet over i den rigt begavede Selmers Haand, mere og mere samlede sig om de hidtil fuldstændig forsømte Idioters Oplæring og Udvikling, i Særdeleshed efter at han ved Understøttelse af Enkedronning Caroline Amalie og af den Reiersenske Fond i 1852 havde foretaget en ny Udenlandsrejse og gjort sig nøje bekjendt med Udlandets Foranstaltninger til bedste for Idioterne. Han lod vel heller ikke sin litterære Virksomhed paa andre Omraader ligge brak -- 1855 udkom saaledes fra hans Haand en grundig statistisk Beretning om Koleraepidemien i Kjøbenhavn 1853, udarbejdet for den overordentlige Sundhedskommission --, men Bestræbelsen efter at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
