- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
207

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Hübertz, Jens Rasmussen, 1794-1855, Læge og historisk Samler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

faa en Helbredelsesanstalt for Idioter oprettet her i Landet blev 
dog hans Hovedinteresse. 1854 fik han dannet en privat Komité 
til dette Formaals Fremme, hvilken s. A. lod en Indbydelse udgaa 
til Medborgere om pekuniær Understøttelse og 1855 ved ham udgav 
et populært, oplysende og agitatorisk Skrift: «Svagsindighed eller 
Idiotisme og dens Helbredelighed». Hans utrættelige Bestræbelser
kronedes ogsaa med Held, og i Nov. 1855 kunde «Helbredelsesanstalten 
paa Gamle Bakkehus for idiotiske, svagsindede og 
epileptiske Børn» begynde sin Virksomhed under hans Forstanderskab. 
Men allerede 1. Dec. s. A. døde han pludselig af Apoplexi. Han
var ugift.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg.
Erslew, Forf. Lex. 
Bibl. f. Læger 4. R. VIII, 248. 
Ugeskr. f. Læger 2. R. XXIII, 432. 

Jul. Petersen.

- J. R. Hübertz har ogsaa virket i den historiske Videnskabs 
Tjeneste, nærmest som Samler. Først foranledigede hans Ophold 
paa Ærø ham til at udgive en Beskrivelse over denne Ø (1834), 
og da han havde taget Bolig i Aarhus, beskæftigede han sig med 
denne Bys Fortid, som han belyste i et lille Skrift: «Et Blik paa 
Staden Aarhus og dens almindelige Historie» (1837), der udkom 
som 1. (og eneste) Hæfte af «Bidrag til Skildring af Staden Aarhus». 
Af langt større Betydning blev hans i 3 Bind udgivne «Aktstykker 
vedkommende Staden og Stiftet Aarhus» (1845-46), der indeholder 
gode Ting og for sin Tid var et Særsyn i vor historisk-topografiske
Litteratur. Endelig udgav han 1852 «Aktstykker til Bornholms 
Historie 1327-1621», hvortil han ogsaa havde indsamlet Bidrag i 
Lybek. Som historisk Samler og Udgiver har han saaledes 
præsteret en Del, men han kan dog næppe betegnes som mere end 
en flittig Dilettant. -- Ogsaa paa andre, Historien nærliggende
Omraader vovede H. sig ind. Han udgav 1840 et lille Skrift «Om 
Bevægelsen i den danske Befolkning», der viser, at han med aaben 
Sans for Omvexlingerne i Befolkningens Bestanddele og Udviklingen 
i Slægterne forbandt ret ejendommelige Theorier, men som hviler
paa et alt for indskrænket statistisk Materiale og derfor bringer 
flere Paastande end Beviser. Hans psevdonymt udgivne Piece 
«Slesvig-Holsteinismen og det danske i Slesvig» (1845) er et tarveligt 
Indlæg i Dagens Strid, der vil paavise, at Danskheden i Slesvig
ikke er udsat for nogen Fare fra Tyskland, og derved godtgjør, 
hvor lidet klartskuende dets Forfatter kunde være over for et stort 
nationalt Spørgsmaal.

C. F. Bricka.
</chapter>

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 5 04:21:47 2010 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/8/0209.html

Valid HTML 4.0!