Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hübner, Martin, 1723-95, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Allerede 1761 havde han fra London tilskrevet Bernstorff om det
der existerende Society of arts som en god Støtte for det
økonomiske Liv, og 1765 saa det ud, som om han skulde faa dannet
et lignende Selskab her hjemme, hvad dog Frederik V’s Død bragte
til at strande. Da Landhusholdningsselskabet stiftedes 1769, blev
han Vicepræsident i det, og denne Post beklædte han til 1774.
Det virkede den Gang fuldt saa meget for Industrien som for
Agerbruget. 1765 udnævntes han til Kommitteret i Rentekammeret,
men denne dnævnelse gjaldt kun paa Papiret. 1762 var han
bleven Justitsraad, 1770 Etatsraad og 1774 Konferensraad. Han var
Medlem af det norske Videnskabernes Selskab, af Videnskabernes
Selskab i London og af Académie des inscriptions et belles lettres
i Paris. Han døde 27. April 1795.
Nyerup, Lit. Lex.
Matzen, Kbhvns Universitets Retshist.
Danske Saml. IV.
C. Nyrop.
— M. Hübner er den eneste danske Forfatter, der har
vundet et varigt Navn i den folkeretlige Litteratur. Endnu stedse
citeres han som en betydelig Avtoritet, og selv hans engelske
Modstandere erkjende, at han har leveret det dygtigste Forsvar for den
nevtrale Handels Ret i Krigstid. Hans Forgængere – H. Grotius,
Heineccius og Bynkershoek – havde væsentlig holdt sig til
«consolato del mare», som erklærede nevtralt Gods i fjendtligt Skib for
frit, men fjendtligt Gods i nevtralt Skib for god Prise. I Søkrigene
mellem England og Frankrig hævdede den engelske Regering disse
Regler, som de engelske Kapere anvendte med en saadan
Vilkaarlighed, at den nevtrale Skibsfart, navnlig i Syvaarskrigen, næsten
led lige saa meget derunder som den fjendtlige. Allerede i sit
første betydelige Arbejde, «Essai sur l’histoire du droit naturel»
(London 1758), havde H. kort fremsat sine afvigende Anskuelser,
og han begrundede dem nærmere i sit berømte Værk: «De la saisie
des bâtiments neutres», som udkom i Haag 1759. Hans Udgangspunkt
er, at Krigen ikke berører de nevtrales Retsstilling, uden
for saa vidt de selv ved at erklære sig nevtrale have paalagt sig
den Pligt ikke at yde nogen af de krigsførende direkte og umiddelbare
Midler til Krigens Førelse. Deraf følger for dem Forpligtelsen
til ikke at anløbe en blokeret eller belejret Plads og til ikke at
føre Krigskontrabande til noget af de krigsførende Lande. Derimod
kan nevtralt Gods i fjendtligt Skib lige saa lidt erklæres for god
Prise, som nevtralt Gods i Fjendens Land kan konfiskeres, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
