Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høffding, Harald, f. 1843, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beskaffenhed; gjennem en paa Erfaring støttet psykologisk Undersøgelse af,
Mennesket faa vi – mente han – den bedste Besked om, hvorledes
den rette Livsførelse skal være, og i det H. fordyber sig i
denne Undersøgelse, naar han efterhaanden til de Hovedtanker,
han senere saa vedholdende betoner: «at Principperne for ethisk
Vurdering og Kræfterne til en derpaa begrundet Livsførelse kunne
findes i selve Menneskenaturen», og «at den videnskabelige
Forklaring og den ideelle Vurdering ikke staa i nødvendig Modsætning».
Ligesom han tidligere havde søgt at vinde Klarhed ved at
fordybe sig i de græske Tænkeres Lære, begyndte han nu, sin
historiske Interesse tro, et omfattende Studium af de nyere tyske
og engelske Filosofer. Resultatet heraf var bl. a. de 2 Skrifter:
«Filosofien i Tyskland efter Hegel» (1872) og «Den engelske
Filosofi i vor Tid» (1874). Særlig blev Bekjendtskabet med den engelske
Filosofi af Betydning for ham, i det han af Englænderne lærte,
at man ogsaa i Filosofien kan begynde med det erfarede og ud
fra dette brede og sikre Grundlag efterhaanden arbejde sig frem
mod en i alt Fald hypothetisk Besvarelse af de sidste store Spørgsmaal.
Ved de engelske Studier fandt han tillige fornyet historisk
Bekræftelse paa, at man ud fra et rent menneskeligt Udgangspunkt
kan bygge en Ethik; allerede Grækerne havde jo med Held
arbejdet i denne Retning. Som fremkaldt ved de engelske Studier
kan man derfor til Dels ogsaa betragte Skriftet «Om Grundlaget
for den humane Ethik» (1876). Denne lille Bog efterfulgtes af H.s
2 Hovedværker: «Psykologien i Omrids» (1882), der har oplevet
flere Udgaver og Oversættelser, og «Ethik» (1887), der udkom paa
Tysk Aaret efter. Til disse Arbejder slutter sig endnu et Par
mindre: «Psykologiske Undersøgelser» (1889) og «Ethiske Undersøgelse»
(1891) og end videre de 2 filosofisk-historiske Skrifter:
«Søren Kierkegaard som Filosof» (1892) og «Kontinuiteten i Kants
filosofiske Udviklingsgang» (1893). Desuden har H. udgivet flere
mere populære Smaaskrifter om Spinoza (1877), Sokrates (1886) og
Darwin (1889) og leveret en Række Artikler til danske og fremmede Tidsskrifter.
Efter at have virket i flere Aar som Privatdocent ved
Universitetet udnævntes H. til midlertidig Docent 1880 og til Professor
i Filosofi 1883. Aaret efter valgte Videnskabernes Selskab ham til
Medlem. – 1870 ægtede han Lucie Emmarenzia Pape; allerede
1877 bortreves hun ved Døden. – Ligesom H. har udfoldet en
særdeles værdifuld Forfattervirksomhed, har han med ualmindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
