- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
223

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høffding, Harald, f. 1843, Filosof - Høg, Bo, -1375-, Rigsraad - Høg, Just (Styggesen), 1584-1646, Rigskansler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Iver og Nidkjærhed virket som Lærer i Filosofi for den akademiske
Ungdom, med rette afholdt og paaskjønnet som faa.

K. Kroman.


Høg, Bo, –1375–, Rigsraad,
var, som det synes, en nær Frænde af den bekjendte Hr. Niels Bugge (III, 234), med hvem
han førte fælles Vaabenmærke. Sammen med sine Brødre Hr. Lage
Rød og Eske Christiernsen laa han i stor Strid med Biskoppen i
Ribe, og efter at denne havde lyst Brødrene i Band, blev
Bandsættelsen stadfæstet af samtlige Bisper 1354 paa Danehoffet i
Nyborg. Ved Mødet i Kalundborg 1360 nævnes B. H. endnu kun
Væbner, hvorimod han 1377 ikke blot var Ridder, men ogsaa, efter
hans Navns Plads i Kong Olufs Haandfæstning at dømme, et af
de første Medlemmer af Rigens Raad. Ligeledes nævnes han
forrest ved det bekjendte Møde 1375 i Lyby Kirke i Anledning af
de Ulykker, som hjemsøgte Riget; da Adelen benyttede Kong
Valdemars Død til at søge at gjenvinde det Gods, Kongen havde
bemægtiget sig, var B. H. en af de Mænd, som 1376 skulde
undersøge og dømme om de i den Anledning rejste Fordringer. Selv
havde han 1367 solgt sin Gaard Ørum i Thy til Kongen, men
denne Handel maatte hans Søn 1406 stadfæste. Af hans øvrige
Ejendomme kjendes Hovedgaardene Lyngholm og Aabjærg. B. H.
var gift med Sophie, Søster til Marsken Hr. Anders Frost.

Thiset.


Høg, Just (Styggesen), 1584-1646, Rigskansler,
Søn af Stygge H. og Anne Gregersdatter Ulfstand, blev født 8. Sept. 1584 paa
Faderens Gaard Vang i Vendsyssel. Efter at have gaaet i Aalborg
og Aarhus Skoler sendtes han 1601 til Hamborg og der fra til
Wittenberg Universitet. 1607 vendte han en kort Tid tilbage til
Danmark, men tiltraadte s. A. en Udenlandsrejse, der i Omfang
var større end den, som hans Standsfæller plejede at foretage.
Over Strasburg gik han til Frankrig, hvor han opholdt sig 4 Aar,
der fra til Italien, hvor han 1612 deltog i en florentinsk Eskadres
Togt mod Tyrkerne, og hvorfra han 1613 paa et venetiansk Skib
rejste til Konstantinopel, Cypern, Rhodus og Alexandria.
Hjemvejen fra Italien lagdes over Spanien og England. Han kom
tilbage til Danmark med en ikke ringe Dannelse og en betydelig
Sprogkundskab, og det var derfor naturligt, at han, efter at have
været Hofjunker 1615-19, 1623 blev udnævnt til Hofmester for det
nyoprettede adelige Akademi i Sorø. Hans Omgængelighed og
vindende Optræden gjorde ham afholdt i denne Stilling, selv om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free