- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
226

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høg, Just (Justesen), 1640-94, Diplomat, Vicestatholder i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efter denne foreløbige Afslutning tilbagekaldtes han fra Haag
og sendtes med Kreditiv af 11. Juni 1675 som Envoyé extraordinaire
og med Titel af Etatsraad til Kurfyrsten af Brandenborg. Paa
Englands Initiativ var Kongressen i Nimwegen imidlertid bleven
aabnet i 1675 for at arbejde paa en fredelig Udjævning af Krigen.
Da Danmark fik Indbydelse til at deltage deri, kaaredes J. H. 6. Juni
1676 til at give Møde derved som dansk Ambassadør og befuldmægtiget.
Samtidig blev han Ridder af Danebrog, og han skulde
nu indtræde i sin Livsgjernings Højdepunkt. Først i Okt. ankom
han til Nimwegen efter paa Vejen at have samlet sig det store
Følge, der paa sit højeste beløb sig til 73 Personer, Mænd og
Kvinder. Her i den stille Provinsby, i umiddelbar Nærhed af selve
den blodige Kamp, skabtes der en fredlyst Plet for Diplomaternes
fredelige Arbejder og Adspredelser. J. H. tog ivrig Del saa vel i
Fornøjelserne som i de travle Forhandlinger, der uafbrudt fortsattes,
men stadig forsinkedes ved Nødvendigheden af at indhente nye
Instruktioner o. dsl. Om ikke andensteds saa i hvert Fald i Haag
havde J. H. lært, hvor let og billig man i den Tid ved Bestikkelser
kunde faa Lejlighed til at kikke Modstanderne i Kortene, saa at
det store Materiale, han hjemførte fra Kongressen (22 Bind i Folio),
indeholder baade mangfoldige og værdifulde Bidrag til Samlingens
Historie. En Tjener hos Formanden i den franske Ambassade
bragte ham saaledes Papirer der fra under Skin af at bibringe J. H.s
Lakaj Undervisning i Fransk. Skjønt J. H. med en Dygtighed,
der anerkjendtes baade fra Hjemmet og af fremmede, virkede i sit
Kald, blev der i 1677 dog givet ham en Slags overordnet, i det
Grev Anton af Aldenburg gjordes til Farmand i Ambassaden; men
i Virkeligheden vedblev J. H. at være den ledende, uagtet han for
Handelssagernes Vedkommende til sidst fik en sideordnet i Simon
Petkum. Men Snilde og Arbejde spildtes, indtil Ludvig XIV lokkede
Nederlandene og Spanien ud af Kredsen til særlige Fredsforhandlinger,
hvorpaa Frankrig og Holland sluttede Fred 10. Avg. 1678
og dermed faktisk endte Krigen. Dirrende af Skuffelse og Harme
maatte J. H. til Hjemmet melde dette Udfald, der ikke levnede
nogen Tvivl om, at Danmark atter en Gang vilde gaa glip af
Sejerens Løn, som de paafølgende Fredslutninger i Lund og
Fontainebleau ogsaa viste. Og saa meget smerteligere maa
Overraskelsen netop have ramt ham, som han vistnok tidligere end de
fleste andre havde Rede paa den dybe Spænding mellem hans
Modstandere, Frankrig og Sverige, der snart skulde blive vitterlig for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free