- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
238

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høpfner, Johannes, 1813-52, Departementschef - Høpfner v. Kronstett, Hermann, -1683, gottorpsk Kansler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Uetersen (f. 4. Jan. 1778 d. 30. Marts 1830) og Charlotte Amalie
f. Hudtwalker, var født 24. Jan. 1813 i Uetersen. Han studerede
Jura i Kiel, tog 1836 juridisk Examen og blev kort efter
Amtssekretær paa Gottorp Amthus hos L. N. Scheele. Det i de
holstenske og slesvigske Stænder 1842 fremkomne Forslag om
Edsvorneretter, som vedtoges i Itzeho, men ikke kom til Afstemning i
Slesvig, fremkaldte et varmt og forstandigt Indlæg af H. imod
Juryinstitutionen: «Ueber den Anklageprocess und die Geschwornengerichte»,
og da det regnede med Angreb paa Christian VIII’s aabne
Brev af 8. Juli 1846, skrev han til Forsvar for dette i «Altonaer
Mercur» en Række af Artikler, som senere udkom (anonymt) under
Titelen «Dänemark und die Herzogthümer Schleswig und Holstein»,
og hvori han med klare Beviser godtgjorde, at Kongeloven 1721
var indført i Slesvig. Samtidig med at Scheele ved Reorganisationen
af Regeringen paa Gottorp blev dennes Præsident, blev H. Regeringsraad;
begge vare Slesvig-Holsteinismens erklærede Modstandere.
Ved Oprørets Udbrud 1848 maatte Scheele flygte, og allerede
27. Marts afskedigede den provisoriske Regering H., som tog til
Kjøbenhavn. Ud paa Efteraaret skrev han «Der Aufstand in den
Herzogthümern Schleswig und Holstein und Preussens Verfahren
gegen Dänemark», som udkom i 3 Oplag (anonymt) og vakte
Opsigt ved sine uforbeholdne Angreb paa Preussen for dets inhumane
Krigsførelse (Firemillionskontributionen i Jylland). I Vinteren 1848-49
var han i London med det særlige Hverv at gaa Fredsunderhandlingskommissionen
til Haande ved dens Arbejder. Da Tillisch 1850
reorganiserede Forvaltningen af Slesvig, var H. en af hans mest
fremragende Medhjælpere, og i Febr. 1852 udnævntes han til
Departementschef i det nyoprettede slesvigske Ministerium, men døde
9. Nov. s. A., ugift.

H. R. Hiort-Lorenzen.


Høpfner v. Kronstett, Hermann, –1683, gottorpsk Kansler,
var født i Hannover, Søn af en Notar. Han skal have været i svensk
Tjeneste (maaske i Bremen), blev Kansler først hos Grev Georg
Christian af Ostfriesland, senere hos Hertug Rudolph August af
Brunsvig-Wolfenbüttel og endelig 1677 hos den fordrevne Hertug Christian
Albrecht af Gottorp, der den Gang opholdt sig i Hamborg. Skjønt hans
Ansættelse i dette Embede skal være foranlediget af Dietrich Kley,
der var Præses for den svenske Regering i Bremen, blev hans
Politik ved Gottorper-Hoffet snart afgjort svenskfjendtlig. Han blev
Hovedet for Oppositionen mod det Kielmannske Parti, søgte at faa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free