- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
252

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høst, Johannes Nicolai, 1780-1854, juridisk og belletristisk Forfatter - v. Høveln, Gothard, 1603-71, Vicekansler - Høyberg, Wille, -o. 1757, Litterat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ordbøger og Lexika samt populære juridiske Arbejder. Hans
Virksomhed som juridisk Forfatter var overfladisk og uden
videnskabelig Betydning, men nogle af hans Arbejder, navnlig
«Fuldstændig dansk Husret for Hvermand» (1836, 4. Udg. 1852), synes
dog at have været velkomne for Lægmænd og til Dels ogsaa for
praktiske Jurister.

Erslew, Forf. Lex.

Jul. Lassen.


v. Høveln, Gothard, 1603-71, Vicekansler,
nedstammede fra en gammel adelig Familie fra Westfalen, der i Midten af det
15. Aarhundrede indkom til Lybek, og fødtes her 21. Okt. 1603
som Søn af Christian v. H. og Engel Klevorn. Efter en omhyggelig
Uddannelse sendtes han i sit 20. Aar til Kønigsberg og studerede
derefter i Gøttingen og Strasburg. 1628 vendte han tilbage til sin
Fædreneby og valgtes her 1640 til Raadmand og 1654 til Borgmester.
De indre Rivninger, der før og under hans Embedsstyrelse
herskede i Lybek mellem det aristokratiske Senat og det frisindede
Borgerparti, og hvori det sidstnævnte sejrede, tvang ham til
at forlade Byen 1669. Han stillede sit Gods under dansk Højhed og
udnævntes s. A. til Regeringsraad og Vicekansler i Slesvig og
Holsten. Disse Embeder beklædte han dog kun meget kort, i det
han allerede 14. Febr. 1671 afgik ved Døden i Glückstadt. Han
var 3 Gange gift: 1. (1632) med Cecilia Lüneburg (d. 1649), 2. (1650)
med Catharine Brockes (d. 1650) og 3. (1656) med Magdalene
v. Brømbsen (d. 1670), alle 3 tilhørende Patricierslægter i Lybek.

C. Arend, Bey Leichbegengnüss des Hn. G. v. H. (Glückst. 1671).
Allg. Deutsche Biographie XIII.
Moller, Cimbria lit.

Louis Bobé.


Høyberg, Wille, –o.1757, Litterat,
var Søn af en Skomager i Nykjøbing paa Mors og gik i Skole her og i Aalborg, hvorfra
han blev Student 1729, efter eget Sigende uden at have lært
synderligt. Af Fattigdom maatte han konditionere som Huslærer
i Jylland og Kjøbenhavn, bl. a. hos Professor P. Horrebow, og synes
i en temmelig fremrykket Alder at have indstillet sig til 2. Examen,
maaske mellem 1743-45, da han som Alumnus paa Valkendorfs
Kollegium lod trykke Disputatser. Han naaede ikke videre, men
døde som gammel Student o. 1757. Hans «Ærestøtte» over
Christian VI (1746), «Poetisk Salveolje» til Frederik V (1747) og
«Ihukommelsestegn paa Rachels Grav» over Dronning Louise (1752) ere,
som allerede Titlerne angive, Dusinpoesi af Tidens sædvanlige Art,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free