Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høyen, Niels Laurits, 1798-1870, Kunsthistoriker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han atter og atter. Han blev Lærling i Akademiets Tegneskole,
lærte Perspektiv og Anatomi og fik Adgang til Kunstnere som
Eckersberg, Gebauer, J. P. Møller, hos hvem han kunde sætte sig
ind i Malernes Arbejdsmaade og Farvernes Anvendelse. Dog
sondrede han sig ikke fra Kammeraterne, han tog Del i
Studenterforeningens Stiftelse og bragte nye og ukjendte Æmner frem til
Forhandling i dens Møder. Men han følte jo snart, at han maatte
til Udlandet for at faa fast Fod i sit Studium.
Det var ikke let. Allerede som ung Student var han bleven
forlovet, og selv om Forholdet blev holdt hemmeligt i 2 Aar,
maatte det til sidst aabenbares. Offentlig Rejseunderstøttelse turde
han ikke tænke paa; men Faderen var resolut nok til at love ham
400 Sp. Dlr. aarlig i 3 Aar, og da det ikke strakte til, hvor
sparsommelig han end rejste, gav Faderen et yderligere Tilskud. I
Sept. 1822 forlod han Kjøbenhavn, og i Juli 1825 var han atter
tilbage. Som et for H. ikke mindre end for hele Tidsalderen
karakteristisk Træk kan nævnes, at hvor ivrig Rejsen end gjaldt
Kunstens Studium, var hans næsten første Maal dog Weimar for at
se og tale med Goethe. Og hvor beruset han end var deraf, var
hans Blik dog saa ædrueligt, at han i et Brev til Hjemmet kunde
give et næsten plastisk anskueligt Billede af Digterens Personlighed.
Det var kun Tyskland, Østerrig og Italien, han fik at se paa denne
Rejse; men han havde brugt Tiden godt og kom hjem ikke alene
med et grundigt historisk Kjendskab til Kunstens Udvikling fra
Oldtid til Nutid, men ogsaa med et i ualmindelig Grad uddannet
Øje, et Blik for den enkelte Kunstners Individualitet, der gik dybere
end Fortidens og Datidens sædvanlige Kunstkjenderi, som kun havde
det Maal at finde et fremragende Kunstnernavn, saa nær som
Værkets Hovedpræg tillod det, til de Billeder, som ikke fra første Haand
vare navngivne.
De første Aar i Hjemmet saa ikke meget lovende ud. Han
levede stille med nogle faa Venner, fordybede sig i det tilegnede
Stof, aflagrede stadig nye Kundskaber i sin Aands rummelige
Skatkammer eller udfyldte og ordnede de allerede bevarede Skatte.
Dog søgte han ogsaa at virke udad for at bane sig Vej til en
Livsstilling. Medens han, med sin stærke Selvstændighedsfølelse,
foreløbig ernærede sig som Timelærer for ikke at trække mere paa
Forældrenes Godhed, tog han Del i Kunstforeningens Stiftelse (1827)
og i Redaktionen af de 3 første Bind af «Maanedsskrift for
Litteratur» (1829). Men det vigtigste Skridt var dog de Forelæsninger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
