- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
263

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høyer, Christian Frederik, 1739-97, Præst - Høyer, Christian Fædder, 1775-1855, Historiemaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Allegori, «Lykkens Have» (1770). Da han havde været Huslærer
hos et Par af Direktørerne for det asiatiske Kompagni, fik han ved
disses Hjælp Ansættelse som Skibspræst paa Kompagniets Skibe,
rejste 1770 til Ostindien, 1772 til Kina. 1778 kaldtes han til
yngste Kapellan ved Holmens Kirke i Kjøbenhavn; oprykkede
1783 til øverste Kapellan og var meget yndet som Prædikant. 1788
forflyttedes han til Frelsers Kirke paa Christianshavn; men faa
Maaneder efter vendte han tilbage til Holmens Kirke som Provst
og Sognepræst. Foruden enkelte Prædikener og Lejlighedstaler har
han udgivet en Lærebog om Pligterne til Brug for Konfirmander
(1788) samt en «Andagtsbog for Kongens Søfolk» (1794). H. døde
8. Juni 1797. Han var 2 Gange gift: 1. (1778) med Johanne Marie
f. Michaelsen (d. 1779), Datter af Kapitajn Gustav M.; 2. (1782)
med Dorothea f. Thulstrup (d. 1818), Datter af Bankdirektør,
Raadmand T. En Datter af sidste Ægteskab var gift med Kontreadmiral
J. C. de Falsen (V, 72).

Fallesen, Mag. f. Religionslærere IV, 620 ff.

A. Jantzen.

Høyer, Christian Fædder, 1775—1855, Historiemaler,
var Søn af Sognepræst Jens Offesen H. og Sophie Dorothea f. Helvad,
og var født i Rerslev 24. Jan. 1775. Han kom efter sin
Konfirmation paa Kunstakademiet, hvis Skoler han gjennemgik, og vandt
1794 og 1797 de 2 Sølvmedailler. Derefter konkurrerede han om
Akademiets Guldmedailler, som han vandt 1799 og 1803. Han var
Elev af Abildgaard, der synes at have næret stort Haab til ham.
Da han søgte det store Rejsestipendium, tilkjendtes det ham ogsaa
paa en rosende Maade fra 1. Jan. 1806. Han var borte sine fulde
6 Aar og blev i Rom en god Ven af Thorvaldsen ligesom ogsaa
af Bygmesteren P. Malling, der begge bevarede deres Venskab for
ham. Fra Rom hjemsendte han «Hero ventende Leander» (kgl.
Malerisamling), uden Tvivl hans bedste Arbejde, om det end vel
meget ligner hans Lærer, uden dog at naa den Varme og Dybde
i Farven, som denne havde i sine bedre Billeder. Men fra dette
Øjeblik af er det næsten, som om Aanden er vegen fra H.;
Abildgaard var død, og alle andre kunde med rette ikke se noget
betydeligt i ham til Trods for den Lethed, hvormed han komponerede
og anordnede meget store Billeder. «Sokrates tømmer Giftbægeret»
(Kronborg) og Børsbilledet «Christian IV beærer Tyge
Brahe med en Guldkjæde» ere svage i Udførelsen. Selv ved hans
Medlemsbillede ønskede Akademiet, at det blev omarbejdet en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free