Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høysgaard, Jens Pedersen, 1698-1773, Sprogmand og Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Man fâaer at tage Euphoniam eller vèllyd i àgt, baade
hvad Bo’gstàvene og Aàndelàvene angâaer, begge dele
efter den beste Dialect eller lànd-spròg. Men den
beste Dialèct er efter de lærdeste og omhýgeligste
Orthographisters skjønnende først dén i Roeskilde
og dêrnæst den Kjøbenhávnske. Den Fyenske i Odinse
og den Lollandske i Nachskov ere ogsaa ypperlige;
men den sidste hâr en slettere Accènt énd den første,
hvilket Lolliker og Fyenboer ikke saa vèl kan dømme
óm som dén, hvis Dialéct viger længst fra dem begge»
(Gramm. § 260). «Vil ellers nogen vide a’arságen,
hvôrfor jeg hólder Roeskildfolkes Dialéct for den
beste, da èr det, fordi den ùdtâler næsten alle sine
ôrd, ligesom de rættest skrives, saa at naar ét ord
udsíges noget lémlésted eller règel-stridigt i dén,
bliver der over ti ù-rìgtíg prononcêrede i andre»
(Gramm. § 261). Der er i alle disse Udtalelser intet
andet, end hvad der er tænkt og sagt af mangfoldige
baade før og efter H.s Tid. Men her er dog én Ting at
mærke: H.s Meninger om det rigtige og det urigtige,
om det gode og det slette i Sproget bragte ingen
Forstyrrelse ind i hans Opfattelse og Fremstilling
af det rent faktisk foreliggende. Han forstod skarpt
at skjelne mellem Lyd og Bogstav, mellem Sproget i
daglig Samtale og Sproget i Oplæsning, Deklamation
og Foredrag.
Det er ved sine Iagttagelser af det danske Sprogs
syntaktiske og endnu mere af dets fonetiske
Ejendommeligheder, som det lægger sig for Dagen
særlig i «Anhanget», at H. rager op over sin
Samtid. Hans egne Udtalelser oplyse bedst hans
Undersøgelsesmethode: «Lad een sætte sig hen i en
Krog for sig selv og der nævne i og </i>u</i> uden Fløjtelyd
og Stemme! det er, lad ham hviske dem ud! han vil
da befinde, at Aspirationen, som følger med i,
modificeres til een Slags Hvislen og Aspirationen,
som følger med u, til en anden. Nævner han dernæst,
enten lydelig eller hviskende, den Stavelse ja
(i hvilken j plejer at kaldes Consonant), da hører
han ikke Vocalen i, men dens blotte Aspiration og
Hvislen; og nævner han aj, hører han just den samme
stumme Hvislen og ikke Vocalen i» (Anh. § 1941). «En
hviskende Vocal har ligesaa vel som en Klarlydende ej
alene sin Aspiration, men og sin væsentlige Form, som
gjør den kjendelig fra de andre. Den er, saa at sige,
Rendingen i den Klarlydende, da Tonen, egentligen
forstaaet, er Isletten» (Anh. § 1938). «Lad een
nøje merke, hvad Stilling hans hele Mund fra Svelget
af indtil Læberne er i, naar han nævner Vocalen u, og
stræbe at beholde samme Stilling gandske uforandret!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
