- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
285

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingemann, Bernhard Severin, 1789-1862, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

æsthetiske Prisopgave: «I hvad Forhold staa Digte- og Talekunst
til hinanden?» Men med Examenslæsningen gik det kun daarlig.
Theologien, som den Gang nød ringe Anseelse, raadede alle ham
fra, skjønt dette Studium utvivlsomt havde ligget bedst for hans
Evner; og Juraen, som man fik ham til at begynde paa, var ham
uudholdelig. Dertil kom, at I. i denne Periode af sit Liv nærede
en stadig Overbevisning om, at hans Livstraad snart skulde blive
overskaaren. Den Brystsyge, som havde bragt hans Moder i
Graven og i Løbet af et Par Aar bortrevet hans 3 Brødre, mente han
ogsaa hurtig vilde gjøre det af med ham selv. Hvorfor skulde
han da plage sig med Studier, der efterhaanden vare blevne ham
modbydelige? (Jvfr. Digtet «Bruden» i I.s første Digtsamling.) «Træt
af den tankeløse Verdens Larm og Livets Tomhed» valgte den lille,
blege Student Natten til sin Læsetid. Han afskyede den
dagklare, livskjære Homer, men henryktes af Ossians døde
Helteskikkelser, som færdedes i de skotske Mosedrags maanebelyste
Taager. Han studerede Youngs «Nattetanker» og følte sig greben
af dennes skruede, præstelige Pathos. Youngs Deklamationer om
Udødeligheden grebe ham i den Grad, at han i et fornuftigt Øjeblik
tilstoppede Løbet paa en Pistol af Frygt for, at Lysten «til ved et
pludseligt Spring at redde sig ind i Aandeverdenen» skulde faa
alt for megen Magt over ham.

1811 udkom I.s første Digtsamling («Digte»). Dette Arbejde er
svagt baade med Hensyn til Indhold og Form, ikke desto mindre blev
det vel modtaget af Publikum: thi den blide, elegiske Tone, her
var anslaaet, den blufærdige Kjærlighedslængsel og sværmeriske
Religiøsitet, her havde søgt at skaffe sig Udtryk, faldt ret i Tidens
Smag. Og ikke blot Læseverdenen blev vundet, ogsaa den Kvinde,
der i længere Tid havde været den hemmelige Gjenstand for den
unge Digters Kjærlighed, Lucie Marie Mandix, Datter af Etatsraad
M., følte sig tiltrukken af disse fromme, barnlig famlende Harpegreb.
I.s Bejlerdigt til Lucie M., «Du, som, svøbt i Skjønheds
Rosenklæde, gaar, i jordisk Dragt en himmelsk Aand», der senere
blev optaget i Digtsamlingen «Procne» (1813), gjorde paa den Tid
en exempelløs Lykke hos alle Damer. Dette Digt staar dog ikke
isoleret i den nævnte Digtsamling** det lægges i Munden paa en
ung Digter, Varner, som er I.s andet Jeg, og som, lig Middelalderens
Troubadourer, med Harpen paa sin Skulder vandrer gjennem Sjællands
blomstrende Foraarsegne. Den unge Kvinde, som Varner forelsker
sig i, hedder Marie, I.s forlovedes andet Navn. Men da Varner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free