Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingemann, Bernhard Severin, 1789-1862, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Drengene»; og da Heiberg optog Kampen og førte den med den
litterære Fægterbehændighed, som var ham medfødt, erklærede Grundtvig,
at «hvo der offentlig forhaaner I., skal have med Grundtvig at
bestille, og ingen Dreng skal herefter ustraffet vove at laste I.s Værk.
Han er en besynderlig duftende og sjungende Blomst i Skoven; han
er sig selv en Gaade; hvad han fattes, og hvad han fejler, véd i det
mindste Drengene ikke; og hvad der ene i sin Udvikling kan
helbrede og styrke ham: den rene, dybe Længsel efter Aanders
Kjærlighed og Sfærers Harmonier, den er det, de angribe og haane;
det eneste, som gjør I. til Digter, ville de true eller drille ham til
at forsage: hin forborgne Aand, der i hans Sang som i Naturens
Blomsterrige røber sig ved Duften, men synes at forsvinde, saa
snart den vil paatage sig en Skikkelse; den ville de om muligt
forføre ham til at foragte!» I. deltog ikke selv i denne Polemik.
Men at den har gjort et saarende Indtryk paa ham, fremgaar af
hans tragiske Drama «Tassos Befrielse» (1819), hvor han selv
optræder under Hovedpersonens Maske og i harmfulde, heftige og
bitre Udtryk karakteriserer sine Modstanderes Færd.
«Tassos Befrielse» er den eneste poetiske Frugt af nogen Betydning,
den Udenlandsrejse bragte, som I. i 1818-19 med kgl.
Understøttelse foretog gjennem Tyskland, Frankrig, Schweits og Italien;
thi hans store Digt «Rejselyren» (1820), der i Hexametre, som
kun afbrydes ved hist og her indstrøede Smaadigte, skildrer, hvad
Digteren har set og oplevet, er for en stor Del koldt og trættende.
Alligevel gjorde denne Rejse Epoke i I.s Liv. Hans Produktion
havde i de første 7 Forfatteraar næsten været overvældende.
Foruden adskillige Smaadigte («Haabet», «De trende Børn», «Torquato
Tasso», «Marsk Stigs Døtre», «Carl V’s Sang i Ligkisten», «Dannevang»
o. fl. a.) havde han udgivet det ovennævnte store symbolske
Digt og dertil 2 mindre af samme Art, «Gangergriffen» og «Parizade»,
i «Julegave» 1816 en legendarisk Fortælling: «Helios og
Beatrice», et romantisk Æventyr i Fouqués Maner: «De underjordiske»
(1817), 7 Dramer (foruden de nævnte: «Mithridates»,
«Masaniello», «Røsten i Ørkenen», «Hyrden fra Tolosa» og
«Løveridderen»). Rejsen gav ham Tid til at udhvile sin Aand og faa
Øjnene opladte for det store, brogede Verdensliv. Den lille Samling
«Æventyr og Fortællinger», han udgav 1820, og som bl. a.
indeholder «Altertavlen i Sorø», vidner om en større aandelig
Modenhed og en Evne til Prosadigtning, som man hidtil kun
havde set ringe Beviser paa. Og 1821 skriver han «Magnetismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
