Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingemann, Bernhard Severin, 1789-1862, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
atter Opmærksomhed for I.s religiøse Poesi («Højmessesalmer», 1825),
og Tidens Tilbøjelighed for den naive Digtning traf sammen med
Tonen i hans «Morgen- og Aftensange» (1839). Efter Oehlenschlägers
Død 1850 var atter I. det danske Folks kjæreste Forfatter, og som
efter en tavs Overenskomst løftede man ham op paa den Trone,
der var bleven ledig efter Digterkongens Død, skjønt han rigtignok
var for klejn til Sædet.
I Tidsrummet 1843-49> nvor I. var Sorø Akademis midlertidige
Direktør, var den ellers saa produktive Digter ikke synderlig
frembringende. Men da Akademiet 1849 nedlagdes, optog han atter
sin poetiske Virksomhed og udgav i Slutningen af 1852 sin vakre
«Nutidsroman» «Landsbybørnene» i 4 Dele. Hovedpersonen er en
ung Bondeknøs, der gjennem et halv æventyrligt Liv udvikler sig
til Kunstner og vinder Verdensberømmelsens Lavrbær, men dog til
Trods for alle Fristelser af moralsk og sædelig Art og ufordærvet
af den falske Æres hule Bjældeklang til sidst vender hjærtefrisk
og ubesmittet tilbage til sit Barndomshjem og sin første Kjærlighed.
Om denne Hovedskikkelse bevæge nu mangfoldige Personligheder
sig, der tit ere tegnede med et elskværdigt Lune eller med en
ikke hos I. for hyppig forekommende, mærkelig Menneskekundskab.
Mange have i den gamle Professor, hos hvem Anton faar sin
egentlige musikalske Uddannelse, gjenkjendt et veltruffet, men dog
med al digterisk Frihed opfattet Portræt af Komponisten Weyse.
– «Landsbybørnene» blev I.s sidste Hovedværk. I sit Livs sidste
Decennium syslede han fornemmelig med religiøs Poesi. Saaledes
blev det ham ved kgl. Resolution 1854 efter Kirkekommissionens
Indstilling overdraget at revidere den af Roskilde Præstekonvent
samlede og udgivne Salmebog med Hensyn til dennes paatænkte
Indførelse i den danske Folkekirke. Man vidste, at den folkeyndede
Salmedigter vilde træffe alles Smag. S. A. udgav I. «Konfirmationsgave»
eller «Følgeblade til Luthers lille Katekismus», hvori han
bekæmper Troen paa Legemets Opstandelse: I. havde aldrig elsket
det jordiske Legeme, og at dette som «Lig» nu igjen skulde
opstaa, var ham en Vederstyggelighed. Det nye Legeme, den kristne
Kirkes Credo talte om, maatte efter hans Formening udvikle sig af
den gjennem Mellemtilstandens Oplevelser lutrede Sjæl. Det er
denne «Mellemtilstand», som danner Baggrunden for hans i 1855
udkomne «Tankebreve fra en afdød». – Ligesom I.s første
digteriske Arbejde afsluttedes med et religiøst-symbolsk Digt, saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
