- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
298

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingerid, Dronning af Norge, -1067- - Ingerid, -1134- - Ingerslev, Andreas, f. 1827, Skolemand og historisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Angivelse i en Saga synes I. efter Olafs Død (1093)
at have ægtet en Slægtning, Svend Brynjulfsen,
og med ham at have haft en Datter, Hallkatla.

Johannes C. H. R. Steenstrup.


Ingerid, –1134–, Datter af den svenske Kong
Inge I’s Søn Regnald, blev først gift med Henrik
Skadelaar. Hendes Faster Margrethe Fredkulla, der
bragte Giftermaalet i Stand, gav hende en Del af sit
svenske Gods i Medgift. I. fødte flere Sønner (VII,

361), men paa Grund af Henriks ubehagelige Karakter
og I.s Letfærdighed var Ægteskabet ulykkeligt. I
Mandsdragt flygtede I. bort med en af Hussvendene;
men Henrik satte efter dem, fandt hende til sidst
ved Aalborg i Trælkvindedragt og førte hende
tilbage. Efter hans Fald (1134) ægtede hun den
norske Konge Harald Gille, hvem hun fødte Sønnen
Inge. Da Harald var bleven myrdet (1136), lykkedes
det hende at faa Inge hyldet i det sydlige Norge,
medens hans Halvbroder Sigurd Mund blev hyldet i
Thrøndelagen (1137). Derefter ægtede hun den mægtige
Ottar Birting; men han blev snigmyrdet af en af Kong
Sigurds Mænd, hvorpaa hun med en vis Iver Sneis fik
Sønnen Orm, der senere blev sin Halvbroder Inges tro
Hjælper. Endelig indgik hun sit 4. Ægteskab, med Arne
paa Stodreim, der nu blev kaldet «Kongsmaag». De fik
3 Sønner, Inge, Nicolaus, berømt som Biskop i Oslo
og hensynsløs Partifører, og Philip, og desuden en
Datter, Margrethe. I. skal have bidraget til Sigurd
Munds Drab (1155), men havde for øvrigt næppe særlig
stor Indflydelse. Med Erling Skakke og sin Mand
flygtede hun efter Inges Fald til Danmark (1161),
men vendte atter tilbage til Norge og døde der.

Munch, Det norske Folks Hist. II.

Hans Olrik.


Ingerslev, Andreas, 1827-94, Skolemand og historisk Forfatter.
I., Søn af Lieutenant og Toldassistent
Hans Peter I., fødtes 5. Marts 1827 i Aalborg, blev
Student fra Kolding Skole 1846, theologisk Kandidat
1851. Fra 1851 virkede han som nidkjær Lærer ved
den af M. Hammerich bestyrede Borgerdydskole paa
Christianshavn, siden 1853 tillige som Deltager i
Inspektionen. I. ægtede 1860 Michaela Aagaard (d.
1880), en Datter af Assessor H. H. A. til Iselingen
ved Vordingborg og Søster til Hammerichs Hustru, og
da Hammerich 1867 efter sin Svigerfaders Død opgav
sin Skolegjerning og bosatte sig paa Iselingen,
afsluttede ogsaa I. sin pædagogiske Virksomhed og
flyttede til sin Ejendom Skovvænge ved Iselingen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free