- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
313

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irgens, Joachim, o. 1611-1675, Handelsmand og Godsejer - Irgens, Joachim, 1644-1725, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Men det var ikke altid Herreliv at være Herremand; den
elendige Tilstand, hvori Svenskekrigen havde efterladt Landet,
reducerede Indkomsterne af Godserne til intet, og nu begyndte
Nedgangen i den driftige Spekulants Affærer; han kunde ikke længere
betale Arbejderne i Røros deres Løn, og kun ved Bestikkelse
lykkedes det ham at hindre deres Klage for Kongen; 1666 lagde
de for resterende Løn Beslag paa hans Kobberladning, der just
skulde afgaa til Amsterdam, og kun ved at rejse et stort Laan hos
et derværende Handelshus lykkedes det ham at tilfredsstille dem.
Da det atter 1670 var galt fat, tog I. selv til Røros, og denne
Gang havde han med sit Liv maattet undgjælde for de brødløse
Arbejderes Raseri, hvis ikke hans Hustrus uforfærdede Optræden
havde reddet ham. Han klarede imidlertid igjen Vanskelighederne
ved et endnu større Laan (100000 Gylden) hos Handelshuset
Schardinell i Amsterdam mod Pant i Kobberværket og Gjorslev Gaard
og Gods. Men kun det første Aar kunde I. betale Renterne, og
de følgende Aar klagede hans Arbejdere igjen over, at de ingen
Penge fik. Trods denne Tilbagegang blev I. 1674 med Hustru og
Børn optagen i Adelstanden med Tilnavnet <I>v. Vestervig;</i> han har
formodentlig bestandig forstaaet at vedligeholde Skinnet af at være
den rige Mand. Aaret efter døde han i Kjøbenhavn 29. Avg.,
64 Aar gammel, og hans Enke maatte efterhaanden opgive saa vel
Kobberværket som Gjorslev og Vestervigkloster. Saaledes
forsvandt hurtig den Herlighed, som I. uden mange Hensyn til de
Midler, han anvendte, havde skabt ved sit Snille.

Christian IV’s egenh. Breve IV, 144 f.

G. L. Wad.


Irgens, Joachim, 1644-1725, Læge,
Søn af ovennævnte Joachim I.s Broder Dr. med. Johan I. (d. 1659) og født i Itzeho
5. Maj 1644. Han gik paa Skole i Halle og fik, efter at have
studeret Medicin i Wittenberg og Leiden, 1676 Bestalling som
medicinæ practicus i Throndhjem. For at habilitere sig hertil lod
han sig s. A. indskrive ved Kjøbenhavns Universitet og tog
Doktorgraden i Medicin sammesteds ved en Disputats «de alimentorum
cursu». I Throndhjem virkede han til Aaret 1712, da han bosatte
sig i Christiania, og udgav imidlertid 1688 en Afhandling om Vitriol.
Han var en god latinsk Filolog, hvorom Vidnesbyrd findes i Andr.
Borchs «Vindiciæ purioris Latinitatis», der til Dels hviler paa hans
Samlinger, ligesom han har en stor Andel i Stubelius’ «Lexicon
Fabro-Cellarium» (Udg. af 1717). Han skal en Gang have været en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free