- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
320

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irminger, Johan Heinrich Georg, 1798-1854, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bemærket ved fremtrædende Tjenstiver og Duelighed og
erhvervede sig særlig Frederik VI’s Yndest ved sin
levende Interesse for Gymnastik og Vaabenøvelser,
fornemmelig Bajonetfægtning, hvori han personlig
var en Mester, og hvis taktiske Betydning han har
fremhævet i læse værdige Afhandlinger. Frederik
VI’s Gunst for ham gik i Arv til Christian VIII,
hos hvem han 1840 blev Adjudant. I denne Egenskab
var han Medlem af den store Hærlovskommission, hvis
Arbejder førte til Hærplanen 1842, og s. A. blev
han Medlem af Kommissionen, som skulde udarbejde
et nyt Tjenestereglement. 1846 forfremmedes I. med
Forbigaaelse af en Mængde Formænd til Major; 1848,
kort efter Tronskiftet, blev han Adjudant hos
Frederik VII, Kammerherre, Major i Generalstaben og
ved Krigens Udbrud foreløbig ansat som Stabschef
ved den nørrejysk-fynske Generalkommando. Efter
Slaget ved Dybbøl kom I., der i Slutningen af 1848
blev Oberstlieutenant, til den aktive Hær og fik
midlertidig Kommandoen over 12. lette Bataillon. Denne
Afdeling, der bestod af Sønderjyder og hørte til
Generalmajor Ryes Korps, førte han i Begyndelsen
af Felttoget 1849, men til Korpschefens store
Misfornøjelse. Rye indberettede til Overkommandoen,
at Stemningen var slet i Bataillonen, at Mandskabet
begyndte at gjøre Mytteri og desertere, og at
I. ikke var Manden til at raade Bod herpaa. Under
disse Omstændigheder ansaa Bülow det for nødvendigt
strax at fratage ham Kommandoen, og han overdrog
ham i det Sted at organisere det under Oprettelse
værende 2. Forstærkningsjægerkorps. Da Sagen,
forværret ved uhjemlede Rygter om, at I. som Amatør
i Slaget ved Kolding ogsaa skulde have ladet det
skorte paa personligt Mod, kom Krigsministeren for
Øre, blev denne forbitret og vilde have krigsretlig
Undersøgelse, men Bülow fik dog dette opsigtvækkende
Skridt forhindret, og i Maj blev I. Chef for
2. Forstærkningsbataillon, der hørte til Fredericia
Garnison. Ved sin Holdning under Belejringen afvaskede
han fuldstændig Pletten, der var sat paa ham, og han
satte sig i særlig Grad i Respekt ved den Omsigt og
Raskhed, hvormed han ledede det store Udfald fra
Fæstningen 30. Juni. Under Slaget ved Fredericia
overtog han efter Ryes Fald Kommandoen over 5. Brigade
og førte denne Resten af Aaret. Ved Felttogets
Begyndelse 1850 udnævntes han til Oberst og Kommandør
for 6. Infanteribrigade. Hans Folk kæmpede smukt paa
begge Slagdagene ved Isted, og det viste sig, at han
var en Infanterifører af høj Rang. Med Berømmelse
fortjener at nævnes det afgjørende Stormangreb, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:07 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/8/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free