- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
324

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isarnus, -1310, Ærkebiskop - Isberg, Svend Wilhelm, f. 1820, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fuldbyrde den pavelige Dom, efter hvilken Kong Erik
skulde udrede en stor Pengebøde til Ærkebispen. Efter
at have forkyndt Dommen for Kongen havde I. i Lybek
en Forhandling med Ærkebispen, men var ved Udgangen
af 1298 tilbage i Danmark. I den følgende Tid mindede
han et Par Gange Kongen om hans Forpligtelser efter
Dommen, men da det ikke hjalp, skred han i Sommeren
1299 under et Møde i Kjøbenhavn mellem de stridende
Parter til Exekution, i det han for den idømte

Sum tilkjendte Ærkebispen Udlæg i det Gods, Kronen
ejede i Lunds Stift med Undtagelse af Halland. Kort
efter forlod han Kjøbenhavn og drog over Ribe til
Flandern. Saa godt, det under de givne Forhold
lod sig gjøre, havde I. røgtet sin Sendelse; Paven
erkjendte ogsaa dette, i det han (1299) forfremmede
ham til Prior for et Augustinerkloster i Frankrig
og Aaret efter kaldte ham til Ærkesædet i Riga. Her
virkede han kun et Par Aar, thi da en endelig Dom
i Febr. 1302 var fældet i Sagen mellem Kongen og
Jens Grand, lod Paven denne sidste og I. bytte
Embede. I Okt. s. A. kom I. til Lund og deltog i
April 1303 i et Danehof i Nyborg, hvor omsider den
langvarige Kamp mellem Kongemagten og Kirken ved
Kong Eriks Eftergivenhed bragtes til Afslutning. Hen
paa Aaret begav han sig til Rom for at modtage
Palliet. Hans Virken som Ærkebisp i Lund blev ikke
af lang Varighed, og der er ikke meget at fortælle
om den: han forbedrede Lundekannikernes Præbender,
og «han lod meget bygge og forbedre Stiftets Gaarde
og Slotte», hedder det i en gammel Krønnike. 12. Juni
1310 forflyttedes han til Ærkesædet i Salerno, men
forinden han naaede at tiltræde sit nye Embede, der
i Indtægter var langt ringere end det, han forlod,
døde han i Avignon 18. Sept. 1310.

Helveg, Den danske Kirkes Hist. til Reform. I, 684 ff.
Annaler f. nord. Oldkynd. 1860, S. 122 ff.

C. Weeke.


Isberg, Svend Wilhelm, 1820-95, Handelsmand.
I. er født i Kjøbenhavn 10. Juni 1820. Hans Forældre vare
Guldsmed Martin I. og Elisabeth f. Aarhuus. Som
16 Aars Dreng fik han Ansættelse hos Handelshuset
J. P. Suhr & Søn, til hvilket han vedblev at være
knyttet i henimod 60 Aar, og til hvis fremragende
Stilling inden for den danske Handelsstand han har
medvirket. Allerede i O. B. Suhrs Levetid indtog
han en fremtrædende Plads i Forretningens Ledelse,
og han bestyrede den efter Suhrs Død (1875), indtil
han 1877 indtraadte som Chef for Firmaet sammen med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free