Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iversen, Christian Henrik, 1748--1827, Boghandler og Avisudgiver - Iversen, Hakon, -1062-, Jarl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han skrev selv i de af ham udgivne Blade, ja indlod sig i
Pennefejder, f. Ex. med Lægen Joh. Cl. Tode, men navnlig med
Udgiverne af Odenses anden Avis, «Fyns Stifts Avis», først P. v.
Westen og derpaa S. Hempel (VII, 334). I denne sidste fandt
han for øvrigt en jævnbyrdig Modstander, og deres stærke
Konkurrence fremmede i ikke ringe Grad det aandelige Liv i Odense.
Han døde 1. Marts 1827. – 6. Avg. 1786 havde han ægtet Kirstine
Marie Nielsen (f. 1767 d. 20. Dec. 1837), Datter af Mads
N. paa Sæbegaarden ved Odense og Inger f. Holm.
Erslew, Forf. Lex.
Fyens Stifts Avis 1827, Nr. 36.
Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog II, 36 ff.
C. Nyrop, Den danske Boghandels Hist. II, 58 ff.
J. Lauritzen, Tilbageblik paa Fyns Stiftstidendes første Aarh.
C. Nyrop.
Iversen, Hakon, –1062–, Jarl,
var Søn af Iver Hvide og en af Harald Haarderaades ypperste Mænd. Hovedpunkterne i
hans omtumlende Liv kunne, om end ikke med fuld Sikkerhed,
fremstilles saaledes: Da Kong Harald havde ladet hans Frænder
Einar Tambeskjælver og Eindride dræbe, skal han ikke have villet
modtage Forlig, med mindre han fik Magnus den godes Datter
Ragnhild til Ægte; men da han bejlede til hende, var han hende
ikke højtstaaende nok. Han bad derfor Harald om at gjøre ham
til Jarl, men fik Afslag, og ligesom andre misfornøjede Nordmænd
gik han da i hans Fjende Svend Estridsens Tjeneste. For ikke
at kæmpe mod Landsmænd traadte han dog atter i det afgjørende
Øjeblik over paa Haralds Side og bidrog derved væsentlig til hans
Sejer ved Nisaa (1062); nogle ville imidlertid vide, at han hemmelig
skal have hjulpet Svend Estridsen til Flugt. H. I. fik nu
Ragnhild til Ægte, men da Harald ikke gav ham Jarledømme, som
han havde lovet, drog han atter til Danmark og blev Høvding
over Svend Estridsens Vagtflaade i Østersøen. Skjønt det ikke
huede Kong Svend, at H. I. dræbte hans Brodersøn Asmund
(I, 359) i Steden for at holde ham fangen, gjorde han ham dog til
Jarl i Halland; snart efter fjærnede han ham for øvrigt atter af sin
Tjeneste. En Tid maa H. I. nu have været norsk Jarl i Oplandene,
men kom paa ny i Strid med Harald og gjorde i Spidsen for
Vestgøterne Strejftog ind i Norge. Sagaerne vide derefter ikke mere
om ham; men han er vistnok identisk med den Hakon Jarl, der
var den ene af Førerne paa det sidste Tog, Svend Estridsen lod
udgaa mod England; at Jarlen her skulde have modtaget
Bestikkelser af Kong Vilhelm Erobrer, beror sikkert paa Forvexling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
