- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
342

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobi, Samuel, 1764-1811, Læge - Jacobsen, jvfr. Jakobsen - Jacobsen, Anders, 1376, til Tostrup, s. Grim (VI, 200) - Jacobsen, Baltser, 1522-85, Prælat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Jacobi, Samuel, 1764—1811, Læge,
født i Jaroslaw i Galizien som Søn af en jødisk Kjøbmand. Studerede først Talmud,
men kom 1782 til Gymnasiet i Breslau. Han gik der fra til Leipzig
og Halle for at studere Medicin og vandt i Halle 1791 den medicinske
Doktorgrad ved en Afhandling «de monstris». Over Berlin, hvor
han besøgte Hospitalerne, kom han 1792 til Kjøbenhavn og
uddannede sig her videre, særlig som Accouchør. Efter at have
bestaaet et Colloqvium i det medicinske Fakultet fik han 1796 Jus
practicandi i Danmark, og 1798 tilsagde en kgl. Resolution ham, at
hans Trosbekjendelse ikke skulde hindre ham i at blive befordret.
Han praktiserede til sin Død i Kjøbenhavn som en paa Grund af
sit skarpe Blik meget søgt og paa Grund af sin Elskværdighed og
Uegennyttighed meget afholdt Læge; i sit Dødsaar var han det
medicinske Selskabs Vicepræses. Inden for sit Trossamfund indtog
J. en fremragende Stilling; i en Aarrække og indtil sin Død var
han Menighedens Fattiglæge og Medlem af dens Repræsentantskab.
Særlig arbejdede han, som ogsaa uden for sit Specialfag besad en
mangeartet Dannelse, for den jødiske Ungdoms Undervisning. I
Forening med G. Euchel (IV, 618) understøttede han Nathanson ved
Grundlæggelsen af den jødiske Drengefriskole og Ledelsen af den
indtil sin Død, 7. Juni 1811. J. førte et lykkeligt Familieliv med
sin Hustru, Ester Ida Elise (Sophie) f. Kalisch (f. 1786 i Kjøbenhavn,
d. 1857). 2 Aar efter Ægtefællens Død lod hun sig og Smaabørnene
af første Ægteskab døbe og ægtede derefter Pastor H. J.
Mackeprang.

D. Simonsen.

Jacobsen, jvfr. Jakobsen.

Jacobsen, Anders, 1376, til Tostrup, s. Grim (VI, 200).

<B>Jacobsen, Baltser,</b> 1522—85, Prælat,
var født i Malmø. Blev 1543 immatrikuleret i Wittenberg; studerede siden en Række
Aar udenlands og erhvervede Magistergraden. Blandt sine
Studiefæller nævner han Corfits Knudsen Ulfeldt, der senere blev kongelig
øverste Sekretær. Hans Rejser strakte sig til Italien, og efter sin
Hjemkomst udgav han et Skrift om et formentligt Fund af Ciceros
Grav («Sepulchri facies M. Tul. Ciceronis etc.», 1559). Hans senere
Liv var knyttet til Kapitlet i Lund, hvor han fra 1562 til sin Død,
15. Avg. 1585, indtog Pladsen som Archidiaconus. Han var gift
med Dorthe Dringelberg.

Rørdam, Hist. Kildeskr. 2. R. II, 283 f.

H. F. Rørdam.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free