Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Jacob Christian, 1811-87, Brygger, Legatstifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udelukkende slægtede Faderen paa. – Som Dreng blev han sat i
det nærliggende Bisserupske Institut, en den Gang af Middelstandens
Børn besøgt Skole. Efter endt Skolegang her oplærtes han i
Bryggeriet, hvor han ikke blev skaanet, men dog helt igjennem
lededes med Intelligens. Det var efter Faderens Tilskyndelse, at
han i sit 17. Aar begyndte at høre H. C. Ørsteds populære
Forelæsninger, og ved den unge polytekniske Læreanstalt hørte han
foruden Ørsted endnu Zeise og Forchhammer. Han lærte tidlig at
se sin daglige Virksomhed i Videnskabens Lys, hvad der blev af
væsentlig Betydning for hele hans senere Udvikling. Men han blev
ikke staaende ved at tilegne sig kun faglige Kundskaber. Paa
egen Haand trængte han ind i navnlig Mathematik, Oldtidens
Historie og tysk Litteratur, hans Yndlingsstudier, ikke at tale om,
at han tilegnede sig saa gode Kundskaber i dansk Litteratur og
Kunst, at han, «Bryggerfyren», som nogle Studenter, han omgikkes,
kaldte ham, ved f. Ex. Fællesbesøg paa den kgl. Malerisamling
snarere førte dem end de ham. Der viste sig tidlig en afgjort
Lederaand i ham med Trang i baade videnskabelig og kunstnerisk
Retning. Han fik imidlertid ikke Ro til noget egentligt Studium.
Faderen døde 1835 (13. Febr.), og 24 Aar gammel maatte Sønnen
overtage Bryggeriet, først i 5 Aar som Bestyrer med Borgerskab
som Lejebrygger og derpaa som Ejer. Selvfølgelig var det Tidens
almindelige Hvidtøl, der bryggedes i Brolæggerstræde, men J. skulde
hurtig komme til at staa over for den Art Øl, der skulde skabe
ham et Navn.
Til Herrerne i det tyske Kancelli, der søgte hos Waagepetersen
i Strandstræde, forskrev denne noget saakaldt bajersk Øl, og da J.
en Gang i 1836 smagte dette Øl, bevirkede det, at han strax
besluttede at rejse til Tyskland for at lære, hvorledes det fremstilledes.
Hjemkommen forsøgte han paa at brygge dette nye, undergjærede
Øl – i sin Moders Vaskerkjedel. Men Forsøgene faldt uheldig ud.
Brygget maatte løbe i Rendestenen, hvad der dog kun forøgede hans
Iver. Nye Rejser bleve foretagne, og under store Vanskeligheder
hjembragte han fra Gabriel Sedlmayrs Bryggeri i München nogle
faa Pund Undergjær. Han transporterede dem i en Blikkasse, som
han overalt, hvor det paa Rejsen var muligt, postede over med
koldt Vand. Og ved denne Gjærs Hjælp naaede han Maalet. –
Efter sin Fader havde han arvet 11000 Rdl., og trods Slægt og
Venner besluttede han at vove dem i et større Forsøg paa at
brygge bajersk Øl, hvortil han først og fremmest behøvede en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
