Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Jacob Christian, 1811-87, Brygger, Legatstifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lagerkjælder. Ved de militære Myndigheders Imødekommen fik han i
1844 Lov til at anlægge en saadan i Volden ud for Teglgaardsstræde,
og for første Gang fremstillede han nu i 1845 godt undergjæret
Øl. Men hele Herligheden var kun 300 Tdr., og han vilde
videre. Han afsøgte Kjøbenhavns Omegn for at finde et frit
beliggende Sted med godt og tilstrækkeligt Vand. Valby Bakkes
Gjennemskæring til Jærnbanen mellem Kjøbenhavn og Roskilde
ledte ham vesterud, og i Nov. 1846 kjøbte han her for 7000 Rdl.
et Stykke af Bjerregaardens Marker. Allerede Dagen efter gik det
løs med undersøgende Boringer, og Tegningerne til Bygningerne
gjorde han selv med Assistance af Arkitekt H. C. Stilling. I Jan.
1847 begyndte Grundgravningen; i Avg. s. A. rejstes Taget – J.
gød ved Rejsegildet et Glas Vin over den i Centrum staaende
Skorsten, i det han samtidig efter sin Søn kaldte Bryggeriet
Carlsberg –, og 10. Nov. indviedes det med en Brygning, der helt
lykkedes. I Nov. 1846 havde han faaet kgl. Bevilling til at anlægge
og drive et bajersk Ølbryggeri.
Det første Aars Brygning udgjorde 3000 Tdr. Det var imidlertid
ikke ganske let at faa dette Kvantum afsat. Der maatte (indtil
1851) ved Øllets Indførsel til Kjøbenhavn betales en Konsumtion,
der svarede til den Kjøbstadsbryggerierne paahvilende Formalingsafgift
af Malt. Og der kom andre Vanskeligheder til, saa at J.
behøvede hele sin store Energi for at holde alt gaaende.
Bryggeriet kom bl. a. til at mangle Vand. I 1847 maatte den anlagte
Brønd fordybes, i 1848 maatte der graves en ny Brønd, og i 1850
anskaffedes en Dampmaskine alene til at drive en Vandpumpe.
Alt gik langtfra efter Ønske, og da J. i 1849 i længere Tid laa
syg, maatte han, hvor nødig han end vilde, finde sig i at faa en
Medhjælper. Han antog Cand. pharm. H. N. Gottlieb, der dog
snart blev afløst af Cand. pharm. A. Vogelius.
Efter haarde Kampe gik Virksomheden fremad, hvad man bl. a.
kan se af de Byggeforetagender, som J. nu efterhaanden fik i Gang.
1851 forelaa de af N. S. Nebelong reviderede Tegninger til en
Hovedbygning i italiensk og pompejansk Stil; den opførtes i 1852 og blev
tagen i Brug i 1854. Indtil da havde J. boet i den gamle Gaard
i Brolæggerstræde og her stiftet sit eget Hjem. 24. Okt. 1839 havde
han ægtet Laura Cathinka Holst (f. 29. Avg. 1819), Datter af
Kjøbmand Lars Hilmann H. i Thisted og Helene Cathrine f. Steenstrup.
Det blev imidlertid ikke ved en Beboelsesbygning. Bryggeriet viste
sig for lille. Sidst i 1856 kjøbtes et tilgrænsende Grundstykke, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
