Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Jens Peter, 1847-85, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa at bygge et stort Drama op med lutter lyriske Monologer af en
enkelt Person! Han følte godt, at det var galt; men hvad skulde
han gjøre? Skrev han Datidens Prosa, saa «kjendte han ikke sig
selv» i det skrevne, det vil sige: hint Prosasprog var ikke
saaledes rhytmiseret og nuanceret, som hans Stemningsliv og hans
Ideer krævede det. Ganske vist fik han nu (af Georg Brandes’
betydningsfulde Kritikker i «Illustr. Tid.», 1867-69) et Slags Vink
om, at saa maatte han se at omdanne Prosastilen, og ogsaa om,
hvad Vej han skulde slaa ind paa. Men et er jo Søkort at
forstaa, et andet Skib at føre. Darwinbegejstringen maatte til
og ansporende Venskabsforhold og det stærke aandelige Røre i
Begyndelsen af Halvfjerdserne, for at han kunde finde den
Opvakthed, den glade Kraftfølelse og Sikkerhed, hvoraf noget
nyt springer ud. Hans Debut digtning, Novellen «Mogens»
(Foraaret 1872), viser ham paa Vendepunktet. Der er nok, stænkvis,
lidt Efterligning efter H. C. Andersen. Men Fortællingen har et
ejendommeligt Sjælsindhold. Og for første Gang i vor
Prosadigtning er der her – gjennem Ordvalg og Rhytmik – givet
umiddelbare Udtryk for visse Sindstilstande, deres Pludselighed,
deres hurtige Forløb osv., medens man tidligere enten havde
nøjedes med blot at omtale dem refererende eller (se f. Ex.
Goldschmidt) havde stræbt at antyde dem gjennem Symboler.
Lige et Aar efter paabegyndte han saa sin Roman «Marie
Grubbe». I Marts 1873 var han travlt optagen af historiske
Forstudier paa Bibliotheker og Arkiver; samtidig skrev han. Han
var bleven færdig med hint 3. Kapitel, hvori han saa virkningsfuldt
har udbyttet sine Erindringer fra Dagene i Kjøbenhavn efter
Frederik VII’s Død og efter Danevirkes Rømning. Saa lagde
han pludselig Arbejdet til Side. Han havde længe higet efter at
komme til at rejse; nu kunde han i Udlandet være sammen med
et Par Mennesker, der stode hans Hjærte nær, og det var muligt
at slippe afsted. 1. Juli var han i Tyskland, berejste saa
Østerrig og Norditalien. Der var det, at han ramtes af den
Sygdom, for hvilken hans nedarvede Konstitution vist har afgivet
en særlig modtagelig Jordbund. Da han i Okt. var vendt syg
hjem til sin Fødeby, mente en udmærket Læge, at kun den, der
troede paa Mirakler, vilde vente, at han skulde leve mere end et
Par Aar. Han var dog stærkere end som saa, og han var overmaade
forstandig i sin Levevis. Af de følgende 11 1/2 Aar
tilbragte han Vinteren 1877-78 i /Montreux, Vinteren 1878-79 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
