Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Jens Peter, 1847-85, Digter - Jacobsen, Jens Rasmussen, 1818-73, Gaardmand og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Følelsen er inderligere, Aandsindholdet modnere og dybere. Det
er vor Litteraturs fineste, mest stemningsmættede psykologiske
Digtning. Og J. havde vistnok Ret, naar han selv betonede, at den
paa ethvert Punkt – i Karakteranlæg, Udvikling, Resignation,
Nyliv osv. – var særlig dansk.
Han havde, medens han skrev «Niels Lyhne», tænkt paa
forskjellige ny Arbejder: en Roman om Cola di Rienzi, en om
Borgiaerne og et moderne Drama. Men mest længtes han dog efter
nu at komme i Kast med «noget lyst og let og pragtfuldt, fuldt
af Livsglæde og Lune, store, festligt komiske Passager, nu og da
lidt ægte Vildskab fløjtende i alle Kroge». Det skulde være en
Roman, som begyndte i Christian VI’s pietistiske Tid og udvikledes
og endte under den lystige Frederik V. Han havde begyndt at
gjøre Forstudier; Sujettet vilde maaske have tilladt ham at udfolde
helt det ægte jyske, snart sarkastiske og snart godmodige, Lune,
som var saa fremtrædende hos ham i det daglige Liv. Han fik
imidlertid endnu kun udgivet et Bind Noveller (1882), hvoriblandt
den plastisk klare «Pesten i Bergamo» og den saa stilfærdig
gribende «Fru Fønss». Desuden omarbejdede han med forbavsende
Kunst enkelte af sine Ungdomsdigte og skrev nogle nye Smaadigte.
De ere originale og i den Forstand formfuldendte, at Rhytmen
overalt bøjer sig smidig efter Digterens Stemning. Og finere endog
end hans Prosa vise de hans graciøse Evne til ligesom at sammensmelte
Pathos og Jævnhed i ét Aandedræt. Det er en ægte
«Jacobsensk» Vending, dette Omkvæd: «Irmelin Rose, Irmelin Sol,
Irmelin alt, hvad der er dejligt!»
Paa de 3 Slægtled af Digtere, der ere optraadte her hjemme
i Tyveaaret efter Midten af 70’erne, har J.s Indflydelse været
afgjørende. Han døde 30. April 1885 og ligger begravet paa Thisted
gamle Kirkegaard. Efter hans Død udgaves et Bind «Skitser og
Udkast» (1886), hvoraf kun en Del senere gik over i hans «Samlede
Skrifter» (1888).
Tilskueren 1885-87.
G. Brandes, Det moderne Gjennembruds Mænd (1883) og Essays (1889).
Illustr. Tid. XXVI, Nr. 32.
Botan. Tidsskr. XII.
Vilhelm Møller.
Jacobsen, Jens Rasmussen, 1818-73, Gaardmand og Politiker,
født 21. Febr. 1818 i Søby, Bjerreby Sogn paa Taasinge, Søn
af Gaardmand Rasmus Hansen (f. 1773 d. 1827). (Jacobsen var et
Binavn, som fra Fortiden var knyttet til hans Fødegaard.) Han
uddannede sig til Snedker, men efter sit Giftermaal 1842 med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
