- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
377

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobæus, Holger, 1650-1701, Læge - Jacobæus, Matthias, 1637-88, Professor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter Anatomi under Stenos Vejledning. 1674 gav han sig atter paa
Rejse og opholdt sig i Holland, i Paris, men navnlig i Italien, hvor
han i længere Tid boede hos sin tidligere Lærer Steno i Florents
og fremdeles særlig dyrkede Anatomien. Over Tyskland drog han
1677 tilbage til Danmark, men rejste det følgende Aar igjen ud,
til England og Holland, hvor han 1679 i Leiden erholdt den
medicinske Doktorgrad; s. A. kom han hjem. Allerede 1674 var han
bleven udnævnt til Professor i Historie og Geografi ved Universitetet,
men begyndte først sin akademiske Virksomhed efter sin sidste
Rejses Afslutning. 1681 beskikkedes han til secundus anatomicus
paa Universitetet med Senium i det medicinske Fakultet og holdt
nu ogsaa medicinske Forelæsninger, navnlig fra 1686 som Vikar
for V. Worm. Til Universitetsrektor valgtes han 1691 og atter 1695;
han beklædte derefter Værdigheden 2 Aar i Træk. 1691 blev han
tillige Assessor i Højesteret, 1698 rykkede han op til et Ordinariat
i det medicinske Fakultet og blev samtidig Justitsraad. 18. Juni
1701 døde han af en hidsig Feber. 1681 havde han ægtet sit
Søskendebarn Anne Margrethe Bartholin, Datter af Professor med.
Thomas B. (I, 564); efter hendes Død 1698 ægtede han det følgende
Aar Justitssekretær Thomas Bartholins Enke, Anne Tistorph (s. I, 575).

I sine yngre Dage viste J. som Stenos Discipel livlig Interesse
for Anatomien og navnlig for Dyreanatomien, men som Professor
udfoldede han ingen betydeligere Virksomhed, hverken i anatomisk
eller i anden Retning. Historisk bekjendt har han kun gjort
sig ved sin efter kongelig Befaling udgivne, store illustrerede
Katalog over det kongelige Kunstkammer («Museum regium», 1696),
hvilket Pragtværk tilsendtes mange fremmede Fyrster og derfor
indbragte Forfatteren talrige store Foræringer. Hans Børns
Huslærer Jochum Halling (VI, 518) skal i øvrigt have haft en væsentlig
Andel i Katalogens Udarbejdelse. En vis Opsigt i Udlandet vakte
J. ogsaa ved sit Programma funebre i Anledning af O. Borchs Død;
den Skarphed, hvormed han i Veneration for sin kjære, afdøde
Lærer angreb dennes Modstander, den celebre Conring, fremkaldte
heftige Gjensvar fra forskjellige tyske lærde.

Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 24 ff.
Danske Saml. III, 234 ff.

Jul Petersen.


Jacobæus, Matthias, 1637-88, Professor,
fødtes 1. Maj 1637 i Aarhus og var en Broder til den foregaaende. 1656 kom han til Universitetet, hvor han optoges i sin Privatpræceptor Rasmus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free