Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Janson, Hector Frederik, 1737-1805, Prokansler, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Heri skete der en stor Forandring ved Regeringsskiftet 1784,
der kaldte J. frem paa den første Plads. O. Thott blev strax
udnævnt til Patron for Universitetet, og da han døde Aaret efter,
blev Schack-Rathlou hans Eftermand. Det besluttedes nu tillige at
forandre Christian VI’s Universitetsfundats, og J. udsaas til at
udføre dette Arbejde; han udnævntes 1786 til Prokansler. At
Schack-Rathlou og J. have kunnet arbejde godt og enig med hinanden,
viser baade, at J. har været en konservativ Mand, og at han har
levet sig saaledes ind i danske Forhold, at han er bleven anset
for en dansk Mand. Det var i og for sig et vanskeligt Hverv,
som her blev betroet J., og det blev ikke lettere ved, at der fra
flere Sider var Misfornøjelse med, at han skulde udføre det. Det
er vel tvivlsomt, om han havde tilstrækkelig Overlegenhed og
Dygtighed til at styre gjennem saa vanskeligt et Farvand; men det vil
ikke kunne nægtes, at han i det mindste i nogle Stykker havde
det rette Blik for, hvori Manglerne i den daværende Ordning laa.
Først maatte der bringes Orden i Universitetsformuens Bestyrelse,
og det var en hensigtsmæssig Forberedelse hertil, at J. 1786
udgav «Beskrivelse over det kjøbenhavnske Universitets Midler».
Det var første Gang, Offentligheden underrettedes om, hvilken
Formue Universitetet ejede, og hvorledes denne anvendtes. Skriftet
vakte Opsigt nok, men den offentlige Forhandling, det fremkaldte,
blev dog ikke meget frugtbringende. Hvad selve den akademiske
Undervisning angaar, kom det først og fremmest for J. an paa at
faa Professorerne til at opfylde deres Pligt, saaledes at de ikke
nøjedes med at avertere Forelæsningerne, men virkelig holdt dem,
og det i en Form, saa de kunde blive til Nytte for Studenterne.
De skulde derfor begrænse deres Længde, i hvilket Øjemed
Universitetsaaret blev delt i 2 Semestre, og der skulde træffes
Foranstaltninger til, at Examinerne kunde blive en paalidelig og retfærdig
Prøve. Men dernæst vilde han give Embedsstudierne større Fylde
ved at fremdrage Bividenskaberne. I dette Øjemed ansattes der
adskillige extraordinære Professorer. Dette var et utvivlsomt
Fremskridt, i det Forelæsningerne hidtil alt for meget havde nøjedes
med at give Videnskabernes Resultater; men det kan ikke nægtes,
at naar der bortses fra Embedsstudierne, var Fremskridtet kun ringe.
Hvad der bidrog til at gjøre Reformen upopulær, var et, rigtignok
mislykket, Forsøg paa at gjenindføre en Art Censur og gjøre
Prokansleren til Overcensor. – Ved Kommunitetet vilde J. afskaffe
Øvelserne samt Studenternes Ret eller Pligt til at bære Lig. Ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
