- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
401

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensen, Christen, -1653, Præst og Sprogmand - Jensen, Christen, -1683, Lagmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mindst dette sidste, der giver Glosebogen sit Værd for vor Tids
Sprogstudium.

Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 413.
Sammes Glossar. Norvag. (1749) S. 20.
N.M.Petersen, Den dsk. Lit. Hist. III, 361. 378 f.

P. K. Thorsen.


Jensen, Christen, –1683, Lagmand.
Hans Fader kaldes Jens Christensen Heegaard og var formentlig bosat i Jylland,
hvorfra Sønnen skal være kommen til Norge o. 1633. Allerede i
Begyndelsen af 1640-Aarene synes han at være bleven Foged i Solør
og Østerdalen, hvor han under Hannibalsfejden 1644-45 tillige
fungerede som Kapitajn over Landfolket. I 1651 indgaves der en
Mængde Klager over ham fra Almuen i Distriktets forskjellige
Sogne, og dette har muligens givet Anledning til hans Fjærnelse
fra sin Betjening. I Juni 1657 blev han Overproviantmester
søndenfjælds, hvad han dog ikke længe var. Han synes at have været
bosat i Frederiksstad, hvor han formentlig har drevet Tømmerhandel.
Uagtet han som konstit. Lagmand i 1659 havde optraadt
paa en dadelværdig Maade, beskikkedes han dog 1662 til virkelig
Lagmand i Frederiksstads Lagdømme, men var i denne Stilling
uforsigtig nok til et Par Gange at lade ubesindige Ytringer falde,
der navnlig i den første Tid efter Souverænitetens Indførelse kunde
være farlige nok for sin Ophavsmand. Da det hele imidlertid
væsentligst synes at have været Praleri, fremført i Drukkenskab,
slap han dog derfra uden synderlig større Ulejlighed. Han har
kjendelig været en udannet Person med store Begreber om sin
egen Vigtighed og Magt, der støttede sig til den betydelige
Formue, han havde forstaaet at samle. Han havde nemlig i 1662 af
Kronen faaet overdraget et stort Jordegods i Østerdalen, Solør og
Øvre Romerige for Forstrækning i Fejdetid (formentlig 1658-60),
ligesom han ogsaa ejede betydeligt Gods i Smaalenene, hvoriblandt
Borregaard ved Sarpsborg (oprindelig kun Pant). 1673 fik han sin
Svigersøn beskikket til Successor og afgik ved Døden 1683. Hans
Enke, Maren Madsdatter, havde først været gift med Raadmand
Mads Larsen Thyrholm i Frederiksstad og døde o. 1692. Deres
eneste Barn, Helvig Christensdatter, var gift med Faderens
Efterfølger, Lagmand Werner Nielsen til Borregaard, hvis Børn
adledes med Navnet Werenskiold, og overførte Formuen til denne
Slægt.

Moe, Tidsskr. f. d. norske Personalhist. I, 2 ff.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. V, 177.

H. J. Huitfeldt-Kaas.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free