Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensen, Henning, f. 1838, Forfatter - Jensen, Heinrich Carstensen, 1789-1860, Handelsmand og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sørgelige Virkninger af en fanatisk Optræden i Indre Missions
Retning, medens Fortsættelsen, «Pastor Dalberg» (1892), som lader en
Præst komme til Fornægtelse af Kirkens Lære, kun er lidet heldig.
Efter at J. 1884 forgjæves havde søgt Valg til Folketinget i
Store Heddinge imod Minister Scavenius, valgtes han 1886 i
Middelfartkredsen som Monrads Efterfølger og blev gjenvalgt 1887 og 1890,
men faldt igjennem 1892. Han hørte i Tinget til den Hørupske
Gruppe. – J. ægtede 1870 Gjertrud Elisabeth Eleonore Selmer
(f. 1845), Datter af Gaardejer P. F. A. S.
Emil Elberling.
Jensen, Heinrich Carstensen, 1789-1860, Handelsmand og Politiker,
Søn af Kjøbmand Christian J. i Flensborg (f. o. 1759
i Dollerupskov i Grumtofte Sogn, d. 15. Dec. 1831), var født 24. Sept.
1789 i Flensborg, hvor han 1812 etablerede sig som Kjøbmand, 1819
blev deputeret Borger og 1825 Ordfører i Deputeretkollegiet. Han
drev en betydelig oversøisk Forretning, og hans Skibe sejlede baade
paa Ostindien og paa Hvalfangst til Grønland. 1831 fik han Titel
af Agent, og 1832 blev han Medlem af de oplyste Mænds Forsamling.
1833 valgte Flensborgs Borgere ham til Raadmand og senere til
Stænderdeputeret. Han sad i alle Stænderforsamlingerne fra 1836-57.
I de første 6 Samlinger var han meget virksom, hyppig Udvalgsmedlem
og talte ofte i økonomiske Sager. Navnlig i Samlingerne
1844 og 1846 stillede han en Række indgribende Forslag, om
Mølletvangens Ophævelse, om Korntoldens Ophævelse, om Frigivelse af
Handelen paa Færøerne osv., men var som udpræget kongeligsindet
en bestemt Modstander af den slesvig-holstenske Separatisme. Navnlig
i 1846 var han Ordfører for den loyale Stænderminoritet og udtalte
sig imod alle Slesvig-Holstenernes statsopløsende Forslag og for det
aabne Brev af 8. Juli 1846. Som Konge boede Christian VIII
flere Gange hos ham. I Landdagen i Rensborg protesterede han
i April 1848 imod Slesvigs Indlemmelse i det tyske Forbund. Han
var Medlem af Notabelforsamlingen i Flensborg 1851 og kongevalgt
Medlem af Rigsraadet efter Forfatningen af 26. Juli 1854. Medens
han i Stænderne 1855 ikke bifaldt Regeringens Sprogforanstaltninger
i Slesvig, i det han underskrev den Udvalgsbetænkning, hvori der
androges paa en Undersøgelse af Sprogbestemmelserne under Kontrol
af upartiske Mænd – i Samlingen 1842 havde han heller ikke
deltaget i Afstemningen om Kongens Sproganordning –, stod han
i Rigsraadet 1856 (kongevalgt) fuldt paa Regeringens Side. I
Stænderforsamlingen 1857 holdt han sig meget tilbage og udtalte sig navnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
