- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
414

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensen, Heinrich Carstensen, 1789-1860, Handelsmand og Politiker - Jensen, Isak Louis Napoleon, f. 1858, Maler - Jensen, Jens, 1796-1875, Seminarieforstander og pædagogisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke i Sprogsagen. Efterhaanden som Udsendelsen af Hvalfangere
fra Flensborg aftog i 5oerne, gik det tilbage med hans Forretning.
Han var gift (1812) med Cathrine Marie f. Christiansen (f. 15. Dec.
1786 d. 29. Juni 1829), Datter af Kjøbmand Andreas C. (III, 560),
og døde 4. Juli 1860.

Barfod, Rigsdagskal.

H. R. Hiort-Lorenzen.


Jensen, Isak Louis Napoleon, f. 1858, Maler.
Louis J. er Søn af Kjøbmand Fritz Peter Edvard J. (f. 1815 d. 1878) og Julie f. Bloch
(f. 1814 d. 1887) og blev født i Kjøbenhavn 15. Avg. 1858. Efter
endt Skolegang sattes han i Malerlære, kom ved Nytaar 1876 ind
paa Kunstakademiet og blev i 1880 Elev af Modelskolen. Allerede
i 1879 udstillede han et mindre Billede paa Decemberudstillingen,
men blev først fra 1881 Udstiller ved Akademiets Foraarsudstillinger.
Da han vakte Opmærksomhed dels ved Landskabsbilleder, dels ved
Billeder med arkitektoniske Motiver, fik han allerede i 1884 en
mindre Understøttelse fra den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
og i 1885 en Rejseunderstøttelse til Indlandet fra Akademiet. I
1888-89 foretog han en længere Udenlandsrejse, hvortil han i 1889
fik en Understøttelse. En ny Rejseunderstøttelse fik han i 1892 til
en Studierejse, navnlig til Venedig. Flere Gjengivelser herfra bære
Vidne om hans Studium, et af dem kjøbtes af Kunstforeningen.
Han ægtede i 1890 Marie Brorson, Datter af Korpslæge Christian
Sophus B. (f. 1829 d. 1884) og Ida Vilhelmine f. Haslund.

Ph. Weilbach.


Jensen, Jens, 1796-1875, Seminarieforstander og pædagogisk Forfatter,
er født 20. Sept. 1796 i Særslev ved Kalundborg og Søn
af Hjulmand Jens Nielsen og Margrethe Larsdatter. 1817
dimitteredes han fra Jonstrup Seminarium med Udmærkelse, var derpaa
Huslærer i nogle Aar, tog 1821 Artium som Privatist og 1826
theologisk Attestats. S. A. blev han Andenlærer paa Jonstrup og 1838
Forstander og Førstelærer ved dette Seminarium. 1868 søgte han
Afsked og boede paa Frederiksberg til sin Død, 16. Nov. 1875.
Han blev titulær Professor 1841, Etatsraad 1864. Ægtede 14. Okt.
1828 Francisca Lagerte Lucia Comestabili, adopteret Petersen
(f. 29. Avg. 1809), Datter af Konditor Louis C. og Anne Elisabeth
f. Baggesen. – Hans Virksomhed sluttede sig nøje til det Seminarium,
han var knyttet til i 42 Aar, og som han i mange Retninger
paatrykte sit Aandspræg. Han levede og aandede for sit
Kald, arbejdsom som faa og samvittighedsfuld til det yderste. Der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/8/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free