Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerichau, Jens Adolf, 1816-83, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Byen var «Pigernes Jens». I Skolen var han doven, og paa
Grund af Sygdom forsømte han tit; naar han saa laa der hjemme
og var syg, fyldte han Væggen ved Sengen med alle Haande
Billeder eller tegnede med Fingeren Figurer rundt i Luften, ligesom
han ogsaa fra sin tidligste Barndom af klippede ud i Papir.
Da han var bleven konfirmeret, anbragtes han i Malerlære i
Odense, men følte sig her nedværdiget og forpint, skjønt han var
Mesterens Øjesten og blev sat til at udføre «det finere Arbejde »;
en skjøn Dag deserterede han til Assens, hvor han erklærede sin
Moder, at han vilde ind til Kjøbenhavn og studere paa Akademiet.
Hun, som troede paa hans Kald, føjede ham i hans Ønske og
rejste selv med ham over til Hovedstaden; her kom han til at
tegne privat hos Hetsch og gik om Aftenen paa Akademiets Skoler,
hvor han hurtig gjorde Fremgang og blev anset for at være
Akademiets bedste Tegner. Imidlertid meldte han sig i Juli 1835 for
at deltage som Maler i Konkurrencen om den lille Guldmedaille;
men hans Skitse blev ikke antagen, og dette havde den Virkning
paa ham, at han bestemte sig til at ville være Billedhugger. I sit
20. Aar blev han Elev i Freunds Atelier, hvor han sluttede sig til
2 andre Elever, Harald Conradsen og H. V. Kaalund. Han
modellerede Basrelieffer med underlig forvredne Figurer, kopierede
Michelangelos Christus og skabte hjemme i sin Stue en «Balder»,
som i Marts 1837 blev forevist Akademiet og s. A. udstillet, hvorpaa
han bad dette om en Anbefaling til Rejseunderstøttelse; dets
Præses, Prins Christian, fraraadede ham at drage bort, men gav
ham Penge til at faa «Balder» støbt. Nu konkurrerede han med
Opgaven «David og Saul» til den lille Guldmedaille, men fik den
ikke. Han stillede sig i stærk Opposition til alt det forældede
her hjemme og udtalte det aabent, hvorved han skaffede sig mange
Fjender blandt de gamle, men Tilhængere blandt de unge, der
saa op til ham. Nu opstod der i ham Angest for at tilsætte sin
vundne Berømmelse, han blev ængstelig og doven, det diabolske
kom ikke sjælden op i ham, han var fuld af Higen og Gjæring,
han følte, han var «fortabt for sig selv», han led af Samvittighedskvaler,
var meget fattig, gjennemgik efter sit eget Udsagn «skrækkelige
Lidelser», blev mere og mere melankolsk og vilde søge
Tilflugt i Amerikas Urskove. For øvrigt var han i denne Periode
stærkt religiøst og nationalt berørt af Grundtvig og meget optagen
af at læse udviklende Bøger. Da var det, at Maleren Thorald
Læssøe tog ham under Armen og blev ham en betydningsfuld Ven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
