- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
446

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerichau, Jens Adolf, 1816-83, Billedhugger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

medens de med stor Besværlighed producere sig selv og vise det
til de elendige, som ville krybe for dem». Han vil være fri for
danske, franske, düsseldorfske og münchnerske Fordomme, han vil
«helt op paa Toppen af Klippen og drikke af det Kar, hvoraf
Phidias og Rafael have drukket».

Af hans Arbejder fra denne Tid kan nævnes «En staaende
Jæger», «En Satyr, som kryster Druer», forskjellige store, meget
udførte Tegninger og endelig et 6 Alen langt Basrelief, hvor den
døde Patrocles bliver bragt til Achilles; han haaber, at naar dette
kommer til Kjøbenhavn, skal det skaffe ham Stipendium, og det
lykkes ham ogsaa i Foraaret 1840 at faa 300 Rdl. fra Akademiet,
men aldrig mere. Han modellerede nu en «Adonis», som han senere
slog i Stykker, og endelig i 1842 efter Bestilling af Caroline Amalie
Frisen «Alexanders Bryllup med Roxane», af hvilken nogle
Brudstykker bleve udstillede i 1844 i Rom, i 1845 paa Charlottenborg
og begge Steder vandt stærkt Bifald paa Grund af det alvorlige
og grundige Studium af Antiken og Selvsyn paa Naturen, som de
røbede. I 1843 modellerede han en Statue, «Penelope»; men hans
Hovedarbejde i disse Aar og det, hvori hans Geni brød mægtigst
frem, var «Hercules og Hebe», det mest storladne Resultat af
hans Antikstudium og det, der gjorde hans Navn til det største af
Samtidens Kunstneres i Rom. Misundelsen vilde gjøre gjældende,
at der her kun forelaa en duelig Restavration af den berømte
Torso fra Belvedere. J. svarede herpaa ved Side om Side med en
Afstøbning af denne Antik at opstille sit eget Værk, og derved
godtgjorde han dettes fuldkomne Selvstændighed. Hans nye Arbejde
skaffede ham i 1847 Udstillingsmedaillen i Kjøbenhavn, den første
Gang, denne blev tilkjendt en Billedhugger. – I Slutningen af 1845
og Begyndelsen af 1846 skabte han «Panterjægeren», i hvilken
Gruppe han godtgjorde, at han fuldt ud mægtede at forbinde
Naturalisme med Idealitet og det yderste momentane i Kunsten
med klassisk Ro. Han havde her frigjort sig fra Antiken og fra
alt konventionelt og gik lige løs paa selve Naturen; han viste en
fuldendt Forstaaelse af det menneskelige Legeme, og indtil de
mindste Detailler udtalte sig hans eminente Formsans. Den
Indvending, man gjorde over for dette Mesterværk, var, at det
uafgjørende i det valgte rædselsfulde Øjeblik fremkaldte et pinligt
Indtryk. Høyen siger, at dette Arbejde maaske er det ypperste
af dem, der forvandle Nutiden til den antike Tid, han kalder det
«en Afstøbning over Naturen» og fremhæver den ypperlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free