Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jersin, Jens Dinesen, 1588-1634, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedstaden, stillede Kongen ham frit Valg: han kunde blive i Byen
og modtage et Professorat i Theologi ved Universitetet, eller han
kunde vende tilbage til sit Bispesæde. J. valgte det sidste, fordi
han ikke vilde svigte den Kaldelse og Indvielse, han havde
modtaget: I Sept. s. A. blev han Dr. theol. Efter denne Tid synes
han at have fundet sig til rette i Ribe, hvor han med stor Ihærdighed
varetog sin Gjerning. Allerede i Slutningen af 1630 var
han stærkt optaget af at bekæmpe den herskende Overtro – en
Smitsot, som havde udbredt sig over en stor Del af Landet med
Syner og Jærtegn, der af Profeter og Profetinder sattes i fuldstændigt
System og især rettedes imod nye Moder i Klædedragten.
Og Bevægelsen traadte ham i Møde paa nært Hold. I selve Ribe By,
ikke langt fra Bispegaarden, opdagede man en Søndag Morgen
en mærkelig Skrift paa en Rude i Byfogdens Gaard. I Steden for
at søge Kirken stimlede Borgerne sammen om Stedet for at tyde
denne underlige Skrift, der varslede om forfærdelige Ulykker for
Land og Folk. J. tøvede ikke med at optræde imod disse
Udskejelser. I Begyndelsen af 1631 samlede han Borgerskabet og
holdt daglig en hel Uge igjennem Prædiken for det om Overtroen
i Almindelighed og om dens særlige Fremtoning i Ribe. Han
advarede indtrængende imod at tro paa de mange Beretninger om
Tegn og Undere, som efter hans Opfattelse for største Delen vare
Løgn og Opdigtelse. Den Tid var forbi, da et kristent Menneske
trængte til nye Mirakler for at tro. Men særlig fremhævede han,
at de nye Profetier stemmede slet sammen med, hvad man vidste
om Profeterne i den hellige Skrift; disse blive ikke staaende ved,
hvad der hænger uden paa Mennesket, men pege indefter til Hjærtet,
hvorfra Livet udgaar. Den mærkelige Aandsfrihed, hvormed han
optraadte over for disse Udskejeiser, vakte en almindelig Forbitrelse
imod ham, og man beskyldte ham for at «foragte Guds aabenbare
Tegn» og for at «have approberet al den Overdaadighed i
Klædedragtens For at gjendrive uisse Misforstaaelser udgav han sine
Prædikener i en Traktat: «Om Mirakler, Tegn og Aabenbaringer
og deres Udlæggelse». Dette Skrift efterfulgtes i de følgende Aar
af hans 2 bekjendte Opbyggelsesskrifter: «Vera via vitæ, en rigtig
Vej, som fører til det evige Liv» (1633) og «Troens Kamp og Sejer»
(udgivet efter hans Død 1636). De ere begge sammenarbejdede af
Prædikener, han havde holdt i Kjøbenhavn, og de have haft en
mærkelig Livskraft. Endnu den Dag i Dag høre de til den danske
Almues kjæreste Andagtsbøger og ere oversatte paa Islandsk, Tysk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
