- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
463

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jespersen, Christian Magdalus, 1809-73, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Universitetet, forberedte sig derpaa til at tage latinsk-juridisk
Embedsexamen, men maatte indskrænke sig til 1787 at tage
dansk-juridisk Examen for at kunne blive konstitueret til at bestyre sin
syge Faders Embede, der ved dennes Død definitivt overdroges
ham 1793. I Aaret 1809 blev han tillige konstitueret som Amtmand
over Bornholms Amt og fik 1815 kgl. Udnævnelse i dette Embede,
men fratraadte samtidig Embedet som By- og Herredsfoged m. v.
1832 blev han Medlem af den Forsamling af 35 «oplyste Mænd»,
der skulde tage den paatænkte Provinsialstænderordning under
Overvejelse. Han døde i Nexø 30. Marts 1837. Ved forskjellige
Lejligheder fremhæves han – der 1809 var bleven udnævnt til
Justitsraad – som en ualmindelig duelig og indsigtsfuld
Embedsmand, der besad et nøje Kjendskab til de for Bornholm
ejendommelige Forhold. Sin Interesse for landøkonomiske Spørgsmaal
lagde han bl. a. for Dagen ved forskjellige mindre Bidrag til
Tidsskrifter. Han blev 11. Nov. 1793 gift med Elisabeth Cathrine Smith
Heiberg (f. 10. Nov. 1769 paa Strømnæsgaard paa Askø ved Bergen,
d. 21. Juli 1830 i Nexø), en Datter af Amtmand Christen H. (VII, 225).

Erslew, Forf. Lex.

G. Kringelbach.


Jespersen, Christian Magdalus, 1809-73, Politiker,
født 15. Febr. 1809 i Viborg, Søn af nedennævnte Justitiarius Jesper J.,
blev 1826 Student fra sin Fødebys Skole og 1830 juridisk Kandidat.
1834 blev han Landsoverretsprokurator i Viborg og 1856 Herredsfoged
i Hatting Herred, indtil han i Marts 1873 tog Afsked. J.
var 1842-48 Medlem af den nørrejyske Stænderforsamling og gjorde
her ypperlig Tjeneste ved sin Arbejdsomhed og praktiske Dygtighed,
ligesom han udmærkede sig ved Frisind og varm Nationalfølelse.
1848 valgtes han til den grundlovgivende Rigsforsamling, blev
Medlem af Grundlovsudvalget og var sammen med P. D. Bruun
Stiller af det Forslag til Rigsdagens Sammensætning, som endelig
vedtoges. Personlig foretrak han en lav Valgretscensus til
Folketinget og en højere til Landstinget, men gik med til den nye
Ordning, i det han ligesom hans Halvbroder Niels Fr. J. (s. ndfr.) lagde
den største Vægt paa den indirekte Valgmaade. I andre Henseender
ønskede han at gaa langt videre end Udkastet og udtalte sig baade
for suspensivt Veto og for Afskaffelse af Adel, Titel og Rang.
1861-66 var J. Folketingsmand og gjorde Tjeneste i flere vigtige
Udvalg, bl. a. som Ordfører for Loven om Overformynderiernes
Ordning. Ligeledes var han 1861-63 Medlem af Rigsraadet, valgt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free