Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jessen, Carl Vilhelm, 1764-1823, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men fik i Marts 1808 Ordre at gaa over i Store Bælt
for at forjage en derværende engelsk Fregat, som
J. formodede, navnlig fordi man ønskede uhindret at
kunne overføre de franske (spanske) Tropper fra Fyn
til Sjælland. I Kjøbenhavn erfarede man imidlertid,
at en overlegen engelsk Styrke var ankommen ud for
Hornbæk, og Admiral Bille sendte derfor en Skrivelse
til ham om at søge tilbage til Sundet sønden om
Sjælland. J. fik dog ikke dette Bud i Hænde, førend
det var for silde. 22. Marts mødte han med sit Skib
2 fjendtlige Fregatter norden for Sjælland; for at
forhindre disse fra at komme ind i Bæltet holdt han
nord paa; de engelske Linjeskibe ved Hornbæk havde
imidlertid erfaret hans Afgang og begave sig samme
Morgen paa Jagt efter ham. Kl. 2 opdagedes fra «Prins
Christian Frederik» 2 engelske Linjeskibe kommende
Øster fra, og J. indsaa nu, at en afgjørende Kamp
maatte paafølge. Flygte for Fjenden gjennem Bæltet
vilde han ikke for ikke at drage den fjendtlige Styrke
her ned, han holdt derfor norden og østen om Sjællands
Rev og haabede nu paa at kunne undløbe til Sundet. Da
Vinden imidlertid skrallede mere og mere, lykkedes
ej heller dette. Kl. 7 1/2 om Aftenen paa Østsiden
af Sjællands Odde begyndte Kampen, der førtes mod
de engelske Linjeskibe «Nassau» og «Stately» samt
i Fregat og 2 Korvetter. Efter næsten 3 Timers Kamp
maatte J. stryge Flaget, men var da kommen Landet saa
nær, at han strax efter stødte paa Grunden. Kun med
Nød og næppe undgik de fjendtlige Skibe at dele Skæbne
med ham. Ved denne Lejlighed faldt den bekjendte
Lieutenant Willemoes og 2 andre Officerer samt 61
Mand, desuden vare 129 Mand Saarede. Da Skibet ikke
kunde tages af Grunden igjen, maatte Englænderne
den næste Dag brænde det. De faldne begravedes paa
Oddens Kirkegaard, hvor deres Grav med et passende
Monument endnu fredes. J., der i Slaget selv var
bleven, saaret, udvexledes snart efter i Gøteborg,
hvorhen de engelske Skibe tyede for at reparere. I
Resten af Krigen havde han Kommandoen over Batteriet
Trekroner tillige med en Afdeling Kanonbaade. 1815
førte J. et privat Skib til Vestindien. 1822 ansattes
han efter sin Afsked af Søetaten som Gouvernør over St. Thomas paa
de vestindiske Øer, og i denne Stilling forblev han
til sin Død, 30. Marts 1823.
J. blev gift 27. Avg. 1794 med Anna Margrethe
Erichsen (f. 8. Dec. 1764 d. 27. Dec. 1845), Datter
af Konferensraad Jon E. (IV, 535). Han var en kjæk
og ædel Personlighed, der saa vel i Kampene ude i de
vestindiske Farvande som ogsaa – og navnlig – i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
