- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
487

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Jessen, Thomas Balthasar, 1648-1731, Kancelliembedsmand, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indtraadte i Konseillet, udnævntes Chr. Sehested til J.s Efterfølger
som Oversekretær. Den offentlige Mening synes at have tillagt J.
Andel i Krigens Udbrud, hvorfor Svenskerne, for at hævne sig paa
ham, stak Ild paa Broderens Ejendomme i Altona. J.s Fald kom,
i Følge hans egne Udtalelser, ikke uventet, «men kunde dog være
udført med mindre Éclat». Mismodig over et saadant Udfald af
sine 25aarige «Fatiguer» omgikkes J. en Tid med Planer om at
søge Tjeneste andensteds, men allerede i Dec. s. A. blev han
akkrediteret som Gesandt i Wien, hvor han 26. Maj 1701 afsluttede
en defensiv Alliance mellem Kejseren og Danmark paa 10 Aar.
Kort i Forvejen havde J. i Kongens Navn taget Hertugdømmet
Holsten til Len for Kejserens Trone. Hjemkommen fra Wien
opholdt J. sig i Aarene 1702-3 dels i Hamborg, hvor han forhandlede
med de derværende Diplomater angaaende Koadjutorvalget,
dels, af Sundhedshensyn, paa sit Gods i Holsten. Længe havde
han (efter sin egen Ytring) været i Uvished om sin Fremtidsskæbne,
da han til sin store Glæde fik overdraget en vigtig, men tillige
yderst besværlig diplomatisk Mission. I Dec. 1703 blev han
udnævnt til Gesandt ved det polske Hof med Karakter af
befuldmægtiget Minister. Det var hans Opgave at støtte Kong Augusts
vaklende Trone ved at mægle Forlig mellem ham og de oprørske
polske Magnater og afværge Sveriges fjendtlige Anslag. Kort efter
hans Ankomst tvang Urolighederne ham til i Febr. 1704 at flygte
til Breslau. Da Konføderationen i Warschau kort efter erklærede
Polen for Republik og August for afsat, opfordrede J. ham til
ikke at lade sit Rige i Stikken ved at flygte til Sachsen. Uviljen
over Stanislaus Leczinskis Kongevalg styrkede imidlertid atter Augusts
Parti, og i Forsamlingen i Sendomir tilbød J. i en Tale, han holdt
til Konføderationen, sin Konges Garanti for Freden. Augusts
svævende Holdning forhindrede ham imidlertid i at afslutte den
paatænkte defensive Alliance mellem begge Konger. J.s Stilling blev
derefter vanskeligere. Han søgte imidlertid at modarbejde Stanislaus’
Kroning og ivrede mod en Partikulærfred, der skulde udelukke
Zarens Deltagelse. Efter at Freden mellem Sverige og Polen var
sluttet i Efteraaret 1705, og Carl XII i Aarets sidste Maaneder var
gaaet i Vinterkvarter ved Warschau, begav J. sig til Danzig i
Anledning af Sveriges Overgreb paa Byen. Først ud paa Sommeren
1706 rejste han fra Danzig ved Rygtet om den forestaaende Fred.
Efter nogen Tids Ophold i Breslau træffe vi ham i Nov. i Gross-Glogau,
hvor han ivrig, men forgjæves arbejdede for Patkuls

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free