- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
504

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Frederik, Ærkebiskop af Bremen, 1578(?)-1634 - Johannes, -1246-, Abbed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Kongens Bestræbelser for at faa sin Søn Hertug Frederik
anerkjendt som Koadjutor i Bremen og Verden; dog ordnedes Sagen
ved en Overenskomst i Sept. 1621, og paa Mødet i Lauenborg i
Marts 1625 hørte han til de nedersachsiske Fyrster, der indordnede
sig under Kongens Ledelse til Værn for den protestantiske Sag.
Men det varede ikke længe, inden han atter skilte sig fra
Christian IV og under de truende Forhold søgte at opnaa Nevtralitet.
I Juni 1626 besatte Kongen derfor de bremiske Fæstninger, J. F.
søgte Tilflugt først i Eutin og derefter i Lybek og forsikrede i Juli
og Avg. Kejseren om sin Troskab. Den følgende Sommer rykkede
Tilly ind i Stiftet, og Freden i Lybek (1629) bekræftede J. F.
Besiddelsen af Stifterne og gjengav ham Femern, som Christian IV
1627 havde beslaglagt. Kejserens Ønske om at erhverve Bremen
og Verden for sin Søn Leopold bragte ham derpaa til at nærme
sig Sverige, og dette medvirkede til, at der 1632 fandt Forhandlinger
Sted mellem Christian IV og Kejserens Repræsentanter om en dansk
Besættelse af Dele af Bremen. Imidlertid rykkede Svenskerne ind
i Stiftet, som de kejserlige maatte forlade 1633. Til det holdningsløse
i hans politiske Virken svarede J. F.s private Liv. 15. Juli
1600 havde han trolovet sig med Anna Sophia, Datter af Grev
Johan af Oldenborg og Delmenhorst, men han stod ikke ved sit
Løfte og ægtede hende ikke, hvilket gav Anledning til en Proces
fra oldenborgsk Side; en talrig Mængde Mætresser trøstede ham i
hans ugifte Stand. Han døde 3. Sept. 1634 i Altkloster ved Buxtehude
i Bremen Stift.

Allg. Deutsche Biographie XIV, 413 ff.

J. A. Fridericia.


Johannes, –1246–, Abbed,
var først Kapellan hos den berømte Biskop Gunner i Viborg, blev dernæst
Cistercienser og 1246 Abbed i Øm. Hans korte Abbedtid blev et sørgeligt Vendepunkt
i Klosterets Historie; havde Øm hidtil haft gode Kaar, fik det nu
sin rigelige Part af de nationale Ulykker. Da Abel i Foraaret
1247 faldt ind i Nørrejylland, ranede nogle af hans holstenske
Hjælpetropper Kvæg fra en af Klosterets Gaarde og sloge og
saarede J. Snart efter toge baade Kong Erik og Abel af Klosterets
Gods til deres Hæres Underhold, og Dronning Jutta, der sad paa
Skanderborg, forsynede sig med alt fra Klosterets Ladegaarde og
truede baade Munke og Abbed, om de knyede. For at værge sig
mod begge de krigførende Parter var J. nødt til at lade Adgangen
til Klosteret spærre. Ogsaa paa anden Maade var der Ufred:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free