- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
509

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannsen, Friedrich Heinrich Christian, 1781-1851, Amtmand - Johannsen, Gustav Henrik Jøns, f. 1840, slesvigsk Patriot

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slesvig og Holsten», som aldrig kom til at træde i
virkelig Funktion, overtog under Vaabenstilstanden
1849 atter sin Amtmandspost i Haderslev, kommitteredes
1850 til Direktør for Overjustitskommissionen
for Hertugdømmet Slesvig og udnævntes s. A. til
Gehejmekonferensraad. Han døde 21. Maj 1851 i
Flensborg. Han var gift med Ida Sophie Antoinette
f. Petersen (f. 5. Marts 1790 d. 22. April 1879),
Datter af Vicekansler Gottfried P. i Slesvig.

H. R. Hiort-Lorenzen.


Johannsen, Gustav Henrik Jøns, 1840-1901, slesvigsk Patriot.
J. er Søn af Skolelærer Burchard Frederik
J. (f. 27. Sept. 1803 d. 6. Nov. 1877) og Ane Cathrine
f. Jøns (f. 7. Marts 1809) og født 2. Avg. 1840 i
Gundeby, Ulsnæs Sogn, hvor Faderen da var Lærer. Aaret
efter blev Faderen forsat til Sylvested, Treja Sogn,
hvor J. gik i Skole til sin Konfirmation. Skolesproget
var dansk med 4 Timer Tysk om Ugen. Efter at have
været Hjælpelærer i 2 Aar ved Treja, Hulvej og
Adelby Skoler kom han 1859 paa Tønder Seminarium,
var atter et halvt Aar Lærer i Stolk og tog 1861
almindelig Skolelærerexamen i Kjøbenhavn efter et
halvt Aars Ophold paa Søborgs Seminarium. S. A. blev
han Skolelærer i Sollerup, kort efter i Langballe og
skrev der fra Korrespondancer til «Danevirke». Han
afsattes 1864 af de fremmede Magthavere og flyttede
til Flensborg, hvor han oprettede en Privatskole,
som Aaret efter blev forbudt. Han blev nu Lærer
ved Holdts private Realskole, men efter det første
Rigsdags valg 1867 blev han fjærnet fra denne Skole
paa Grund af sin politiske Virksomhed og oprettede
nu en dansk Boghandel i Flensborg. Allerede den Gang
var han Hovedlederen af den nationale Bevægelse
i Flensborg og overtog i Okt. 1869 «Flensburger
Anzeiger», men udgav den paa Dansk som «Flensborg
Avis». S. A. valgtes han til Borgerrepræsentant og
Aaret efter til Kirkeældste for Frue Sogn og Medlem af
Flensborg Provstesynode. 1874 solgte han Boghandelen
og afstod 1883 «Flensborg Avis» til J. Jessen for helt
at kunne ofre sig til sin parlamentariske Virksomhed.

Det var nemlig ved Rigsdagsvalget 27. Okt. 1881
lykkedes at bringe J. paa Omvalg i 2. Valgkreds paa
Grund af de tyske Partiers Splidagtighed, og ved
Omvalget 8. Nov. valgtes han med 6408 Stemmer, i det
ikke faa tysksindede Vælgere stemte paa ham. Men han
sad da kun den ene Valgperiode i den tyske Rigsdag,
da Tyskerne i 2. Kreds enedes ved det næste Valg
1884. Efter J. P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free