Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannsen, Johann Christian Gottberg, 1793-1854, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præst af rationalistisk Retning. Allerede som Kandidat prædikede
han i selve Kiel mod Claus Harms’ Theses i Anledning af
Reformationsfesten 1817, og han udgav ikke blot Prædikenen («Von
der Wichtigkeit des Gebrauchs der Vernunft in der Religion»),
men ogsaa et særligt Stridsskrift om samme Æmne. I det hele
var han en flittig Skribent. Han udgav flere Skrifter i Glückstadt,
deriblandt en Andagtsbog i 2 Dele («Aufschwung zum Ewigen»,
1820-23) og, hvad der maa kaldes hans Hovedskrift: «Ueber die
Grundsätze der Abfassung eines populären Lehrbuchs der
christlichen Religion für die protestantische Jugend» (1823). Her udvikler
og forklarer han sit Standpunkt, den bibelske Kristendom, hvilken
han hævder som den rette Protestantisme. Dette Navn paa vor
Kirke vil han ikke have ombyttet med den evangeliske Kirke eller
lignende Benævnelser; thi det er netop i Luthers Aand, at Kirken
bestandig skal protestere mod al Avtoritet, der ikke har sin Kilde
i Skriften.
1825 kaldtes J. som Hovedpræst ved Petri Kirke til Kjøbenhavn,
hvor han det næste Aar tog den theologiske Doktorgrad.
Her var Striden mod Rationalisterne ganske anderledes brændende,
end den havde været i Holsten, og det kunde ikke være tvivlsomt,
paa hvilken Side han stillede sig. 1832 skrev han i et tysk
Tidsskrift: «Ueber das Treiben der Zeloten in Kopenhagen». I øvrigt
fortsatte han med at udgive Prædikener, saaledes 1828
«Religionsvorträge für denkende Verehrer Jesu» (2 Bind), der oversattes af
K. L. Rahbek. J. Møller siger i Anledning af denne Bog: «Petri
Kirke besidder i ham en anden Marezoll, men som med denne
berømte Theologs indre Gaver forener hele den udvortes Veltalenhed».
Især beskæftigede han sig dog med Reformationstiden, om
hvilken han har skrevet mange Afhandlinger, der dog næppe have
nogen historisk Betydning; de gaa alle ud paa at vise, at hans
Opfattelse af Reformationen er den rette, og at den ikke er i Strid
med den augsburgske Konfession. 1847 skrev han en Afhandling
om Wegscheider, «der Altmeister der Rationalisten», om hvem
han siger: «Han er den mest afgjorte, aabne og ærlige Repræsentant
for en Rationalisme, hvis fornemste Opgave det er at forene
Kristendommens evige Sandheder med den menneskelige Aands og
Videnskabens fremskridende Udvikling, at skille Væsenet fra Formen
og den blivende Kjærne fra det forgængelige Hylster». I disse
Ord har han træffende fremstillet, hvad han selv ønskede at være,
og han er et af Exemplerne paa, at en udpræget Rationalisme ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
