- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
518

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johansen, Viggo, f. 1851, Maler - John, Christoph Samuel, 1747-1813, Missionær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Motiver, der give ham Lejlighed til at skildre Mennesker i deres
dagligdags Omgivelser, og foretrækker i Regelen det lille Lærred
for det store. Der foreligger en Mængde Saadanne Smaabilleder
fra hans Haand, snart forestillende en enkelt Figur: «Ung Pige i
et Køkken» (1881), «En Kone, der vander Blomster» (1882), «En
Kone, der skræller Kartofler» (1885), snart Sovekammerscener,
Afteninteriører o. l. med flere Figurer. Disse Arbejder interessere ved
deres sunde Følelse og Vederhæftighed, hvortil kommer en dygtig,
indtrængende Karakteristik, der giver dem Værd og Indhold. –
Et af de betydeligste Billeder, Kunstneren har malet, er
«Aften-passiar» (1886), der indbragte ham Udstillingsmedaillen og indkjøbtes
af den kongl. Malerisamling. Det rummer ikke blot fortrinlige
Portrætter og et livligt Sammenspil mellem Figurerne, men Interiøret,
de døde Gjenstande, Fordelingen af Lyset i Rummet m. m. ere
udførte med sjælden Dygtighed. J. har desuden leveret værdifulde
Landskaber, for det meste Aftenbilleder fra Skagen og Tisvilde,
ligesom han i de senere Aar er slaaet ind paa Dyrmaleriet.

I 1884 og 85 fik Kunstneren en akademisk Rejseunderstøttelse
og besøgte først Skagen, derefter Holland, Belgien og Paris. Trods
disse og gjentagne Ophold i Udlandet har han dog saa godt som
udelukkende behandlet hjemlige Motiver, som om han kun i
Fædrelandet havde fast Grund under Fødderne. I 1887 valgtes J. til
Medlem af Akademiet og har i flere Aar været en anset og dygtig
Lærer ved Kunstskolen for Kvinder. Han er gift med Martha f.
Møller, Datter af Proprietær M. til Thirup.

Carl Bruun.


John, Christoph Samuel, 1747-1813, Missionær,
hører til de redelige og dygtige Arbejdere i den trankebarske Missions
sørgelige Forfaldstid. Han var en Præstesøn fra Frobersgriin tæt
ved Greiz, i Voigtland, og blev født 11. Avg. 1747. Han studerede
i Halle. 1769 blev det ham foreslaaet af Professor Knapp (den
ældre) at gaa som Missionær til Trankebar. Efter nogen Betænkningstid
modtog han Kaldet, blev ordineret i Kjøbenhavn og kom
1771 til Indien, hvor han saa tilbragte hele Resten af sit Liv.
Skolevæsenet i Trankebar naaede under ham sit Højdepunkt, men
bragte ikke selve Missionsgjerningen til nogen Blomstring. Han
underviste ikke blot de indfødtes Børn, men aabnede ogsaa sit Hus,
der blev til en hel Opdragelsesanstalt, for Evropæernes Børn. Dette
blev Kilden til en Mangfoldighed af Stridigheder med de andre
Missionærer. I mange Aar holdt J. dog tappert ud trods alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free