- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
535

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jonsen, Laurids, -1340, Drost,

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

al Ret og Billighed. Endnu i 1299 hørte han til de Mænd, som
Kongen beskikkede til at føre Underhandlinger med Jens Grand i
Kjøbenhavn, og i 1303 var han en af de Voldgiftsmænd, der
mæglede Udsoningen mellem Kongen og Jens Grands Efterfølger,
Isarnus. Siden træder han mere tilbage, men døde først 2. April 1317.

Suhm, Hist. af Danmark XI, 133. 164. 330. 436. 801.

Kr. Erslev.


Jonsen, Laurids, –1340, Drost,
tilhørte en Slægt, der i sit Vaaben førte en Panter; det beror paa Misforstaaelse,
naar man ofte har gjort ham til en Eberstein. Han fremtræder i Erik Menveds
senere Aar, første Gang 1307, da Kongen forlenede sin Broder
Christoffer med Halland. I Aaret 1315 var han Ridder og
overværede i Nyborg Forliget med Hertug Erik af Jylland; mærkelig
nok modtog han i samme Aar Lensbrev af Markgrev Valdemar af
Brandenborg paa dennes danske Arvegods Ærø, skjønt Erik Menved
i det Øjeblik var paa den mest spændte Fod med Valdemar.
I den følgende Tid omtales L. J. oftere i Kongens Omgivelse, og
1318 var han endog en af de 4 danske, der gjordes til Opmænd i
Stridighederne med Sverige. Efter Eriks Død maa han vistnok
have virket ivrig for Christoffers Valg; thi denne gjorde som Konge
ham strax til sin Drost. Denne høje Stilling indtog han ogsaa et
Par Aar, men maa saa være falden i Unaade; han mistede Drostembedet,
maaske ogsaa sine Forleninger. Under disse Forhold
greb han den første Lejlighed til at vende sig imod Christoffer,
og da denne efter den sønderjyske Hertug Eriks Død (1325)
krævede Formynderskabet for hans Søn Valdemar, sluttede baade L. J.
og den tidligere Marsk Ludvig Albertsen (Eberstein, s. IV, 401)
sig til Valdemar og hans Morbroder Grev Gerhard; 30. Marts 1326
lovede den lille Hertug af al sin Magt at hjælpe de 2 danske
Stormænd til et Forlig med Christoffer efter deres Vilje og overlod
dem til Sikkerhed Slottene Haderslev og Tranekjær paa Langeland.
Det sidste tildeltes L. J. som hans Part og blev fra nu af stadig i
hans Besiddelse. Saaledes indlededes Kampen imod Christoffer,
der førte til hans Fordrivelse og Valget af Valdemar til Danmarks
Konge; som saadan gjorde han atter L. J. til Drost. I Rigets
Styrelse synes denne dog kun at have taget ringe Del; derimod
sørgede han for at holde fast paa sine Len, Langeland og Ærø,
hvortil ogsaa kom Skam Herred paa Fyn, som han fik i Pant for
en betydelig Sum. Opgaven var dog ikke let; Gerhard, der nu
var blevet Hertug i Sønderjylland, ligesom siden Valdemar, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:11:11 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/8/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free